2,5 millioner dør af det hvert år: Disse danskere får gift direkte ind i stuen

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
2,5 millioner dør hvert år på verdensplan af luftforurening.

Lige nu læser andre også

I verden tilskrives omtrent 2,5 millioner dødsfald hvert år til forurening i luften.

Men når den føromtalte luft kommer direkte ind i danske hjem, bliver tanken blot endnu mere skræmmende.

Det sker nemlig i øjeblikket i flere københavnske hjem nær Bispeengbuen, skriver TV 2 Kosmopol.

Det er som regel kun H.C. Andersens Boulevard, Jagtvej og Tagensvej hvor man måler, men for første gang har man besluttet at måle luftforureningen på motortrafikvejen, hvilket siden har givet anledninger til rynker i panden.

Det var nemlig ikke kun motortrafikvejen, hvor man kunne måle de forurenende stoffer i luften, men derimod også i de omkringliggende hjem.

De indledende målinger ude ved vejen viser, at den gennemsnitlige mængde af kvælstofdioxid overskrider WHO's grænseværdier.

Det højeste niveau af kvælstofdioxid, man målte, var desuden seks gange højere end grænseværdien.

"Forskellen er, at vi her er oppe i anden sals højde, så forureningen bliver spredt endnu mere ud i lokalområdet og med al sandsynlighed ind i folks hjem."

Og hvis man spørger dem der rent faktisk bliver påvirket af forureningen, så er det ikke en rar tanke.

"Det er ubehageligt at tænke på. Det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse, at der er forurening ved en stor vej, men at det overstiger grænseværdierne, er ikke særlig rart," fortæller Peter Jeppesen, bestyrelsesformand for ejerforeningen Bispeengen E/F, der ligger få meter fra Bispeengbuen til TV 2 Kosmopol.

Anbefalet til dig