Der er 235.000 af dem i Danmark - halvdelen betaler for meget

16/05/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Har du en elbil? Så hører du måske til den kategori, der betaler for meget.

Mest læste i dag

En ny og hemmelig rapport fra Konkurrencerådet, som TV 2 er kommet i besiddelse af, fastslår et skræmmende resultat: At for mange danskere betaler for meget i strøm.

Dog er der her tale om danskere, der er ejer af en elbil. Et antal, som blot er vokset, da flere danskere har valgt at vinke farvel til deres diesel- eller benzindrevne bil til fordel for en elbil. 

Men det har nu vist sig at være en dyr fornøjelse for flere af dem, da de betaler for meget i strøm. 

Ifølge Konkurrencerådet kan det tilskrives den manglende konkurrence, lokale monopoler og skæve regler og aftaler, som altså alt sammen er med til at besværliggøre at finde den billigste løsning når elbilen skal lades. 

"Vi kan se, at forbrugerne er forvirrede, og at de betaler for meget. Derfor er der brug for regulering. Man bør sigte efter, at det bliver som med benzinstationer, hvor det er fuldstændig transparent, hvad man betaler. Sådan er det ikke med elbiler i dag," siger den administrerende direktør i brancheforeningen De Danske Bilimportører, Mads Rørvig, til TV 2.

Ifølge Konkurrencerådet betaler helt op mod halvdelen af elbilsejere i Danmark for meget for strømmen til deres elbil. 

I den forbindelse har Konkurrencerådet delt ni tiltag i håbet om at skåne bilisterne samt skabe tiltrængt konkurrence, herunder nævnes muligheden for, at refusion af momsen på elafgiften ligestilles med muligheden ved andre ydelser af refusion af elafgiften.

Derudover nævner de:

  • Bedre mulighed for at beholde sin ladeboks, når der skiftes udbyder af serviceaftaler.-

  • Det skal altid være muligt at betale med betalingskort på offentligt tilgængelige ladestandere.

  • Der skal være mindst to forskellige udbydere i hvert lokalområde.

  • Fremover skal mindst to ladeoperatører tilbydes mulighed for at opsætte ladestandere på samme rasteplads langs motorvejene.

De resterende tiltag kan findes hos TV 2.

Anbefalet til dig