Tandplejere, pædagoger, socialrådgivere, HK’ere, sygeplejersker og akademikere. Det er nogle af de medarbejdergrupper i Københavns Kommune, der den kommende tid vil afprøve en helt ny måde at organisere deres arbejdstid på. Det sker, når kommunen igangsætter forsøget med fleksible arbejdsuger på cirka 14 udvalgte arbejdspladser i kommunens syv forvaltninger.
Det skriver Københavns Kommune Økonomiforvaltning i en pressemeddelelse.
Medarbejderne skal teste forskellige modeller for at organisere sig på nye måder. Det kan fx handle om færre ugentlige men længere arbejdsdage, eller faste månedlige fridage - men med samme antal arbejdstimer som hidtil.
”Som kommune skal vi levere den bedste service til københavnerne. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at være en attraktiv arbejdsplads med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv, fordi det har betydning for arbejdsglæden og rekrutteringen af nye medarbejdere. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu igangsætter forsøget med fleksible arbejdsuger. Vi samarbejder tæt med de faglige organisationer, og jeg er spændt på at følge forsøget,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Indtil videre er der udvalgt 14 arbejdspladser i seks af kommunens syv forvaltninger. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udvælger sine arbejdspladser i løbet af foråret pga. en omorganisering.
Arbejdspladserne spænder vidt lige fra dem med direkte borgerkontakt til administrationskontorer. Blandt deltagerne er indtil videre fx Børne- og Ungdomstandplejen, digitaliseringskontoret i Teknik- og Miljøforvaltningen, Botilbuddet Radisevej, Korsgadehallen, Center for Finans og Indkøb samt Afdeling for lindring, Center for Rehabilitering og Akutpleje.
”Ligesom vi har en klimakrise, fordi kloden ikke kan holde til den måde, vi har indrettet vores samfund på, så har mange mennesker og familier også svært ved at holde til den måde, vores arbejdsmarked virker på. Derfor bliver vi nødt til at prøve nye ting af for at se, om vi kan organisere tingene på en anden måde. København er landets største arbejdsplads, og jeg synes bestemt også, vi har et ansvar for at prøve at udvikle svar på, hvordan vi kan få arbejdslivet til at hænge bedre sammen”, siger Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København.
”I Børne- og Ungdomsforvaltningen har vi allerede indført fire dages arbejdsuge i flere daginstitutioner. Tilbagemeldingerne er gode, og derfor glæder det mig, at ordningen nu udbredes. København skal fungere i hverdagen – også for vores medarbejdere, der med fleksible arbejdsuger får større frihed til at tilrettelægge deres arbejdsliv. Det gør arbejdspladsen attraktiv at kunne tilbyde et fleksibelt arbejdsliv, og derfor håber vi med ordningen at tiltrække flere kvalificerede medarbejdere til København til gavn for byens børn”, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.
”Arbejdsmarkedet forandrer sig, og vi skal som arbejdsgivere følge med. Ældreplejen har i lang tid kørt med 3-holds skift, men tiden er kommet til at se på, hvordan vi kan tilbyde større fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdstid. Det er vi nødt til, hvis vi skal fastholde og tiltrække medarbejdere til sundheds- og ældreområdet. Det er helt afgørende, for vi kommer til at mangle tusindvis af uddannede medarbejdere de kommende år. Så vi skal blive ved med at afsøge nye muligheder og utraditionelle vagttyper, som vi gør nu med det her forsøg”, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.
”Den danske flexicurity gør, at vi burde være længere med at eksperimentere med firedages arbejdsuge. Det giver nemlig nogle gode muligheder. F.eks. vil det muliggøre, at man kan holde mere åbent i det offentlige – og på flere tidspunkter. Det vil også have effekt på andre samfundsforhold så som trængsel og dermed klima. Dog kræver det store forandringer, som vil tage tid. Jeg glæder mig over forsøget”, siger Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard.
”Det er vigtigt, at vi som kommune følger med tiden. En del af det at være en moderne arbejdsplads er, at medarbejderne har mulighed for at balancere deres familie- og fritidsliv ved siden af deres arbejde for københavnerne,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken.
”Vi kæmper med at sikre personale nok på velfærdsområderne, og socialområdet er på ingen måde en undtagelse. Vi mangler kolleger i en sådan grad, at det risikerer at gå ud over de socialt udsatte mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe. Noget af det, vi selv kan gøre, er at sikre bedre arbejdsvilkår. For mange spiller fleksibilitet i arbejdet en nøglerolle, og her vil en 4-dages arbejdsuge give langt mere frihed i hverdagen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil kunne bidrage til at fastholde de medarbejdere, vi har i dag, men i høj grad også være et es i ærmet i forhold til at rekruttere nye dygtige medarbejdere”, siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen.
Når forsøgsperioden er slut, vil erfaringerne blive samlet, og man vil bl.a. se på, hvordan de ændrede arbejdstider har påvirket medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og balancen mellem arbejds- og privatliv. Det vil også blive undersøgt, hvordan forsøget har påvirket opgaveløsningen og serviceniveauet, samt om det har medført øget administration.
De arbejdspladser, der er med i forsøget, er udvalgt i de enkelte forvaltninger. Her er der bl.a. lagt vægt på, om det kan lade sig gøre i praksis at omorganisere hverdagen. Samtidig er der i forvejen udbredt fleksibilitet på flere af kommunens arbejdspladser, og der har det ikke været relevant at igangsætte forsøget.
Forsøget gennemføres i udgangspunktet i 2024 med mulighed for forlængelse i 2025. Der vil blive lavet en samlet evaluering, når forsøget er gennemført. Arbejdspladserne tilrettelægger selv de nye arbejdstider, og de kan igangsætte forsøget lokalt, når de er klar til det.
