En lang række lønmodtagere kan se frem til at skulle punge ud inden længe, hvorfor de skal være opmærksomme på breve i postkassen og på e-boks.
Det drejer sig mere specifikt om cirka 80.000 borgere, der skylder penge til det offentlige.
Sådan skriver Ekstra Bladet via en pressemeddelelse fra Gældsstyrelsen.
En ny ændring i reglerne for lønindeholdelse betyder, at op til 60 procent af nettolønnen kan gå direkte til afdrag på gæld for dem med de højeste indkomster:
"Med de nye regler vil nogle borgere opleve, at vi trækker mere i deres indkomst, end de har været vant til, men omvendt betyder det også, at de bliver hurtigere gældfri", lyder det fra Anne-Sofie Jensen, der er direktør i Gældsstyrelsen.
Reglerne er blevet indført i kølvandet på en Folketingsafstemning i 2022, og siden da har Gældsstyrelsen kunne gøre krav på hele 40 procent af nettolønnen. Det er den procentsats, der nu hæves til 60 procent.
I modsætning til dette vil de borgere, der har de laveste indkomster, blive trukket mindre.
Beskeden arriverer snart
Omkring 80.000 borgere har allerede modtaget et brev fra Gældsstyrelsen om den kommende ændring, men samme gruppe kommer til at høre fra styrelsen igen i løbet af oktober og november.
Styrelsen forventer, at de nye regler vil resultere i en årlig stigning i gældsinddrivelsen på 325 millioner kroner. Til sammenligning blev der i 2022 inddrevet 1,9 milliarder kroner via lønindeholdelse.
Nogle lønmodtagere risikerer altså i den nærmeste fremtid at skulle vinke farvel til en endnu større del af månedslønnen, hvis de skylder penge til det offentlige.
Og selvom det er klart, at denne ændring vil have en betydelig indflydelse på mange danskeres økonomi, så lægger Anne-Sofie Jensen heller ikke skjul, at borgerne får tid til at forberede sig på det nye økonomiske realiteter.
