Når det kommer til at finde ud af, om du har penge til gode hos skattemyndighederne, bliver internettet hurtigt til et farligt sted.
Onlinesvindlere benytter denne periode til at udføre deres ulovlige aktiviteter. PC Servicecenter har i den forbindelse lavet en guide til at forstå og undgå de fælder, svindlerne forsøger at lokke dig i.
Kendte svindelteknikker
I denne travle periode er skat.dk ofte overbelastet, hvilket skaber en perfekt mulighed for svindlere. Cyberkriminelle benytter falske emails, SMS-beskeder, og hjemmesider for at lokke oplysninger ud af dig.
Oplysninger som inkludere Pas, kørekort, dankort, MitID mv.
Falske SMS-beskeder
Falske SMS’er er en af de metoder som de ofte forsøger. Heldigvis er de nemme at spotte, da de typisk:
Påstår at komme fra Nets eller SKAT med beskeder om refusioner.
Indeholder forkortede links, der minder om de officielle.
Beder dig klikke på et link.
SKAT oplyser aldrig om beløb eller bruger forkortede URL’er i deres kommunikation. Generelt skal du slet ikke regne med at SKAT sender dig en SMS.
Falske e-mails
Falske e-mails fra SKAT er en klassiker, som fortsat bruges meget. Svindelmails er dog blevet mere overbevisende, men du kan stadig genkende dem ved at se efter:
Om der fremgår beløb i e-mailen ( SKAT skriver aldrig beløb ).
Små stavefejl.
Forkortede URL’er.
Helt generelt skal du ikke regne med at SKAT sender dig en vigtig e-mail vedrørende din årsopgørelse. Du bør få vigtigte e-mails fra SKAT via MIT.DK
Hvordan beskytter du dig?
Ignorer links: Klik aldrig på links i SMS’er eller emails. Besøg i stedet skat.dk direkte.
Bruger sikkerhedssoftware: Du kan med fordel installere et godt anti-virus program på din computer. Det vil kunne advare dig, hvis du har modtaget et farligt link.
SKAT anmoder ikke om oplysninger via e-mail: Husk, SKAT vil aldrig anmode om personlige oplysninger eller bruge forkortede URL’er når de kommunikerer via SMS eller E-mail.
Hvis du klikker på et farligt link ved en fejl
Tjek URL adressen grundigt: En falsk hjemmeside vil ikke have den korrekte adresse (skat.dk).
Undlad at indtaste oplysninger: Skaden er ikke sket, blot fordi du har trykket på linket. Det vigtige er at du ikke kommer til at forsøge at logge ind eller på anden vis, videregive informationer til denne hjemmeside.
Opsummering
For at beskytte dig selv og dine personlige oplysninger er det vigtigt at udvikle en kritisk tilgang til de beskeder og e-mails, du modtager, særligt dem der omhandler økonomiske emner som skatteopgørelser.
At forstå, hvordan det offentlige kommunikerer med dig, vil hjælpe dig med at identificere forsøg på svindel.
Ved altid at gå direkte til den officielle hjemmeside, i dette tilfælde skat.dk, og ved aldrig at indtaste personlige oplysninger på tvivlsomme sider, styrker du din online sikkerhed.