Den bitre, velduftende, opkvikkende drik er for mange både en livsstil og et fast morgenritual.
Globalt drikker vi op mod tre milliarder kopper kaffe om dagen. Men kaffeproduktion er blevet en problematisk affære med syge mennesker og dyr på samvittigheden.
De senere år har kaffeplanten oplevet flere og flere angreb af insekter, bakterier og svampe som følge af, at kaffe siden 1990’erne i højere grad dyrkes som monokultur og muligvis forstærket af klimaforandringerne.
Det har særligt på de store kaffeplantager ført til et højere forbrug af pesticider som er farmernes primære våben mod de uønskede gæster.
I Brasilien, som både er verdens største kaffeproducent og verdens største pesticid-forbruger, er brugen af de kemiske sprøjtemidler i landbruget steget med 190 % på ét årti. Estimater viser, at der formentlig bruges cirka 38 millioner kilo pesticider om året i den brasilianske kaffeproduktion.
Sådan skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Siden 2019 er der blevet godkendt 475 nye pesticider i Brasilien. Over en tredjedel af dem er ikke godkendt i EU på grund af deres giftighed.
”Problemet er, at der kommer flere og flere rapporter om pesticidforurening i grundvand og økosystemer og skadelige virkninger i dyr og mennesker i områder, hvor der dyrkes kaffe – lige fra hudlidelser og åndedrætsbesvær til forhøjet blodtryk, organskader, kræft og hjerte-karsygdomme. Alt dette er efter alt at dømme direkte forbundet med brugen af pesticider i kaffeproduktionen,” siger Athina Koutouleas, ph.d.-stipendiat ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og fortsætter:
”Hvis vi stadig skal kunne nyde vores morgenkaffe i fremtiden, bliver vi nødt til at stoppe med at producere kaffe, som om i morgen ikke eksisterede. Pesticider er effektive mod skadedyr og plantesygdomme og kan umiddelbart skaffe kaffebønderne et højt udbytte, men på den lange bane skyder man sig selv i foden ved at ødelægge miljø og sundhed,” lyder det fra Athina Koutouleas.
Forskellige strategier
Forskerne peger på forskellige strategier som bæredygtige alternativer til de traditionelle kemikalier. En af dem er agerskovbrug. Det vil sige, at man dyrker afgrøder og træer på de samme arealer. Og den metode ville faktisk bringe dyrkningen tilbage til kaffeplantens oprindelige ’rødder’.
Derudover peger forskerne på mere brug af biologisk bekæmpelse, hvor man i stedet for kemiske pesticider indsætter bakterier, svampe og insekter på marken, som er naturlige fjender for de skadevoldende organismer.
Den tredje mulige strategi, forskerne fremhæver, er en ny genomisk teknik kaldet RNA-interferens, hvor man sprayer RNA-molekyler på afgrøden, som så slukker for livsvigtige gener i de skadedyr, der angriber den. En af de store fordele ved teknikken er, at man udelukkende rammer skadedyret, og at stoffet hurtigt forlader miljøet. Denne teknik er afprøvet på en række af afgrøder, men endnu ikke på kaffe.
Problembørnene er de store farmere
Mellem 70 og 95% af alle verdens kaffebønder er småskala-bønder med under fem hektar jord. Langt de fleste af dem bruger ikke pesticider og benytter sig allerede af agerskovbrug i en eller anden grad.
De resterende er storskala-farmere, som typisk findes i Brasilien og Vietnam, og som står for en uforholdsmæssig stor del af den globale produktion. Det er dem, der er ”problemet”, lyder det fra Athina Koutouleas
