Advarer mod nyt svindelnummer: Kan klone dit barns stemme

08/04/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Et nyt svindelnummer benytter et stemmekloningsprogram, der kan klone folks stemme

Mest læste i dag

Panisk ringer dit barn for at bede om et hurtigt lån, fordi de er havnet i dybt vand. Men det er faktisk slet ikke dit barn - det ved du bare ikke.

Derfor ville dit instinkt naturligvis være at lave en overførsel. Og det bliver nu udnyttet af et hold kvikke svindlere.

Stemmekloningsprogrammet, som de bruger, kræver blot en lille lydbid af stemmen, det skal efterligne - om det så er dit barns, din mors, eller et andet familiemedlems.

Ifølge Berlingske kan stemmen konstrueres ud fra en video, som eksempelvis allerede ligger på sociale medier.

Senest var et offer i Canada, hvor Jane blev svindlet for et stort beløb.

Hvem hun troede var hendes barnebarn var havnet i et trafikuheld, hvorefter svindlerne sagde, at der var blevet fundet stoffer i hendes barnebarns bil.

Herefter fik hun en betjent i røret, som ville hjælpe med at få betalt kaution. Og med ét var hun hun 58.350 dollars - svarende til små 400.000 kroner - fattigere.

Og hun havde heller aldrig snakket med sin barnebarn, men derimod var stemmen blevet klonet.

Det er heller ikke kun ældrebefolkningen, der bliver svindlet. For ikke længe siden var der eksempelvis administrerende direktør for et britisk energiselskab, som af sin chefs stemme lod sig overtale til at overføre 220.000 euro til en "ungarsk forhandler".

Også her var stemmen blevet klonet.

Ifølge direktøren selv bliver stemmen klonet så identisk, at det ikke er til at kende forskel - herunder kunne han høre sin chefs tyske accent og "melodien" i chefens stemme.

Efter tredje opkald blev direktøren mistænksom, men der var - hvad der svarer til 1,6 millioner kroner - allerede blevet overført til svindlerne.

Podcastværten Joe Rogan er også blevet offer for kloningen, som han - ligesom den administrerende direktør - kalder "skræmmende præcis".

Anbefalet til dig