Nyheder24.dk
Forside Nyheder Danmark tager markant militært skridt: Køber angrebsmissiler

Danmark tager markant militært skridt: Køber angrebsmissiler

danske soldater marcherer
Anna50 / Shutterstock.com

Forsvaret får nye våben, der kan nå mål langt inde på russisk territorium.

Det danske forsvar er under hastig forandring.

Efter årtier med fokus på primært at kunne beskytte Danmark og støtte allierede har krigen i Ukraine og den forværrede sikkerhedssituation i Europa ændret den militære kurs.

Nu tager Danmark endnu et markant skridt.

Ifølge TV 2‘s oplysninger vil regeringen købe langtrækkende missiler for et milliardbeløb, som giver det danske forsvar mulighed for at ramme mål langt fra egne grænser.

Nye våben til F-35-flyene

En del af indkøbet består af Joint Strike Missiles.

Missilerne er norsk-amerikansk producerede og skal blandt andet kunne anvendes fra Danmarks F-35-kampfly.

Derudover skal Danmark ifølge TV 2 købe missiler fra det tyske firma Covenant.

Dermed får Forsvaret adgang til våbensystemer, der ikke kun er beregnet til at stoppe angreb tæt på Danmark, men også kan bruges mod mål længere inde på fjendtligt territorium.

Regeringen har tidligere beskrevet satsningen på langtrækkende præcisionsvåben som et paradigmeskift.

Kan ramme langt væk

Statsminister Mette Frederiksen annoncerede allerede sidste år, at Danmark skulle opbygge denne type kapacitet.

“Regeringen har truffet en principbeslutning om, at Danmark for første gang skal opbygge en militærkapacitet med længererækkende præcisionsvåben, som vil kunne ramme mål på stor afstand og kunne nedkæmpe fjendtlige missiltrusler,” sagde hun dengang.

Baggrunden blev blandt andet knyttet til Ruslands aggression i Europa.

Det nye indkøb kommer samtidig med, at Danmark allerede investerer massivt i missilsystemer og øvrigt materiel.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyste tidligere på ugen, at Danmark også køber flere Naval Strike Missiles til Forsvaret.

De nye langtrækkende våben betyder, at Danmark fremover vil have en militær kapacitet, som kan bruges til at angribe mål på betydelig afstand.

Forsvarsminister Jeppe Bruus ventes at fortælle mere om indkøbet på et pressemøde senere i dag.

Ads by MGDK