Ægtepar straffes med bøde på 82 millioner af Nintendo

Nyheder
Foto: Shutterstock
Et ægtepar fra Arizona er blevet straffet godt og grundigt for brud på ophavsrettighederne, da de stod bag to hjemmesider, hvor man gratis kunne downloade Nintendospil. Bøden lyder på svimlende 82 millioner kroner.

Lige nu læser andre også

Uanset om der er tale om filmbranchen, musikbranchen eller spilbranchen, så vil der altid være uærlige mennesker, der lægger diverse filer helt gratis ud på nettet. Sådan har det i mange år også været med Nintendospil, hvor folk kunne downloade en virtuel konsol fra Nintendo og derefter downloade et af de populære Nintendospil helt gratis.

Derefter ville man have mulighed for at spille de populære spil direkte fra sin computer, uden at man har bevæget sig en meter eller betalt en kroner. Rigtig mange mennesker ved dog ikke, at det er pivhamrende ulovligt, og man kan blive straffe både hvis man lægger spillene på nettet og hvis man downloader dem.

Det første har et ægtepar fra Arizona mærket på egen hånd, da de blev sagsøgt af Nintendo for brud på rettigheder. Jacob og Cristian Mathias fra Arizona har nemlig drevet de to hjemmesider LoveROMS.com og LoveRetro.co indtil juli i år, hvor det har været muligt at downloade konsoller og populære Nintendospil som Mario Kart 64, Donkey Kong, Pokemon og mange flere spil.

I går kom der så en kendelse i sagen, og ægteparret fra Arizona skal betale et gigantisk beløb til Nintendo på 81.5 millioner kroner. Det beløb skal blandt andet dække for manglende salg, som Nintendo har mistet ved at folk kvit og frit har kunne downloade de nye spil via deres hjemmeside.

Nintendo håber at den store bøde til ægteparret kan skræmme andre fra at bryde ophavsrettighederne.

Hvorfor er det ulovligt at downloade spil på nettet?

Uanset om du vælger at downloade spil, film eller musik på nettet, så vil det være ulovligt medmindre du har ophavsrettighederne til det. Når man vælger at downloade et spil, en film eller noget musik på nettet helt gratis, så går det udover den branche, som man downloader det fra.

Branchen mister nemlig de ekstra penge i indtægter, og det kan i sidste ende gå udover det produkt, som de skal lever næste gang. Derfor er piratkopiering ulovligt.

Der er dog mange muligheder for at downloade spil fra nettet helt lovligt, men det kræver dog, at du har købt rettighederne først. Det gør man blandt andet via den digitale platform Steam, hvor man kan betale for at downloade spil til sin computer.

 

Anbefalet til dig