Afslører: Denne ret blev kendt danskers sidste måltid

Sådan ser undersøgelsen af det sidste måltid ud. Foto: Museum Silkeborg

Nye undersøgelser viser at det sidste måltid var nærende, indeholdt fisk og var lidt brændt på.

Selvom det er 2400 år siden, at Tollundmanden spiste sit sidste måltid, er det nu lykkedes danske forskere – fra Museum Silkeborg, Nationalmuseet, Moesgaard Museum og Aarhus Universitet – at analysere sig frem til, hvad måltidet præcist bestod af. 

Det er det hidtil mest detaljerede studie, der er foretaget af et moseligs mave- og tarmindhold, og resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Antiquity, fortæller det danske museum i en pressemeddelelse. 

 "Det, der er helt fantastisk, er, at vi ud fra det meget nedbrudte materiale har kunnet rekonstruere Tollundmandens sidste måltid med så stor en detaljeringsgrad, at vi nærmest kan gengive opskriften," siger Nina Helt Nielsen, der er forskningschef på Museum Silkeborg og har stået i spidsen for forskningsprojektet.

"På den måde kommer vi virkelig tæt på den hændelse, der skete for 2400 år siden – man kan næsten se for sig, hvordan de har siddet ved ildstedet og har tilberedt grøden."

Læs også

Vild jagt gennem jyske byer koster ung mand dyrt

Opskriften på jernalder-måltidet

Analyserne viser, at Tollundmanden spiste en grød, der bestod af:

  • 85 procent byg (335 g)
  • ni procent af ukrudtsplanten bleg pileurt (29g)
  • fem procent hør (16g)

Den resterende ene procent bestod af planterester fra 20 forskellige arter, herunder rigtig mange ukrudtsfrø (bl.a. mere end 1100 spergelfrø (0,6 g) og 670 frø fra sæd-dodder (0,8 g)) samt 20.000 (1,6 g) sandkorn og små trækulstumper. Dette materiale repræsenterer nok urenheder, som er kommet med i grøden sammen med de andre ingredienser.

Desuden kan forskerne ud fra proteinanalyser konkludere, at Tollundmanden har spist fisk, enten i grøden eller ved siden af. I 1950 var konklusionen ellers, at der ikke havde indgået kød i måltidet, oplyser Museum Silkeborg. 

Foto: Museum Silkeborg

Ukrudt var en del af måltidet

Museum Silkeborg har lært flere nye ting om Tollundmandens sidste måltid. 

"De mange ukrudtsfrø af især bleg pileurt i måltidet indikerer, at de er tilsat bevidst. De har formentlig udgjort tærskeaffaldet fra sigtningen af kornkernerne og er efterfølgende samlet sammen, gemt og brugt som ingrediens i måltidet."

"Det stemmer overens med kosten hos andre moselig, hvor andelen af ukrudtsfrø dog i flere tilfælde er endnu højere end hos Tollundmanden. Analyser af Grauballemanden i 2007 viste, at den grød, som udgjorde hans sidste måltid, primært var lavet på tærskeaffald indeholdende især frø fra bleg pileurt og spergel. Og i Borremosemandens maveindhold er der udelukkende fundet ukrudtsfrø."

 På flere jernalderlokaliteter er der fundet ukrudtsfrø (tærskeaffald), der har været oplagret sammen med tærsket og utærsket korn, fx ved Overbygård i Nordjylland. Ukrudtsfrøene udgjorde dog en meget lille del af det samlede kornlager. Spørgsmålet er derfor, hvad overrepræsentationen af ukrudtsfrø i moseligenes mave-tarmindhold betyder.

 "Om tærskeaffaldet har været gemt til særlige lejligheder som menneskeofringer, eller om det bare har været en ingrediens, der nogle gange blev tilført måltidet – måske for at drøje lidt på kornet – kan vi ikke afgøre endnu. Det er helt klart noget, man også bør kigge efter i fremtidige studier," siger Nina Helt Nielsen.

 Måltidet blev indtaget 12-14 timer før, Tollundmanden blev hængt og nedlagt i en tørvegrav i Bjældskovdal, 10 km vest for Silkeborg, for 2400 år siden – formentligt som led i en menneskeofring.

Ukrudtet betyder imidlertid ikke, at måltidet var dårligt. Energiindholdet i de tre vigtigste planteingredienser udgør tilsammen 5380 kJ, hvilket svarer til næsten halvdelen af det daglige energiindtag, der i dag anbefales for en mand med begrænset fysisk aktivitet.

"Ernæringsmæssigt har måltidet været ganske udmærket, også når man ser på fordelingen af fedt, protein og kulhydrater," siger Peter Steen Henriksen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet og har stået for makrofossilanalyserne.

Brændte på

Forskerne har fundet madskorper – altså forkullede madrester – som viser, at maden er brændt lidt på. Det er samme type, som er fundet brændt fast på indersiden af lerkar.

Alger og rester fra vådbundsplanter som tørvemos viser, at vand fra sø, mose eller vandhul blev tilført grøden. Eller også har Tollundmanden drukket vandet.

Fund af parasitæg afslører desuden, at Tollundmanden havde både bændelorm, spolorm og piskeorm. De to sidstnævnte afspejler de mere primitive sanitære forhold i jernalderen, da de skyldes indtagelse af parasitæg fra ekskrementer, fx gennem forurenet mad eller drikke. Bændelorm skyldes, at Tollundmanden på et tidspunkt har spist råt eller ikke gennemstegt kød, hvilket nok har været forholdsvist almindeligt, da maden blev tilberedt over ildsteder eller i kogegruber.

Læs også

Dronning Margrethe afslører: Det drømmer jeg om

 

Læs også