Efterår betyder travlhed i haven, når buske og træer skal beskæres. Ifølge haveekspert begår mange danskere fejl, når de afslutter årets havesæson. Her er hans fem gode råd til havearbejde, der gavner haven og miljøet.
"September er årets første efterårsmåned, og her begynder mange arbejdet med at gøre haven vinterklar. Visne blade skal rives sammen, nedfaldne frugter skal indsamles og buske, træer og stauder skal beskæres. Ifølge haveekspert Jesper Carl Corfitzen, der er havefaglig leder hos Haveekspert.dk, griber mange dog efterårshaven forkert an," Sådan lyder det fra virksomheden Bagpipe, der producerer haveredskaber, i en pressemeddelelse
"Den årstid, vi har nu, er generelt en travl periode i haven, hvor visse planter med fordel kan beskæres eller flyttes rundt. Mange har nogle faste traditioner for, hvad de plejer at gøre, når sommeren går på held, men det er desværre ikke altid det mest hensigtsmæssige, de foretager sig i haven på denne tid af året," fortæller Jesper Carl Corfitzen og fortsætter:
"Vi er humørbestemte mennesker, og mange finder det derfor naturligt at klippe ned, når de lyse timer svinder og efterårsmørket trænger sig på. Set ud fra planternes sundhed beskærer vi imidlertid ikke altid i rette tid og med rette omhu. Andre tænker også alt for pragmatisk, når de er i haven. Hvis de for eksempel har et træ, der er for stort, går mange straks i gang med at beskære det, uden at tænke på, om træet rent faktisk er klar til det."
Ifølge Jesper Carl Corfitzen, der har mere end 20 års erfaring som haveekspert, kan man gøre mange ting forkert i haven. Han deler derfor sine fem bedste råd til, hvordan du får det optimale ud af arbejdet i efterårshaven.
Sådan bør man gøre
Beskær det rigtige
Grundet tidlig saftstigning om foråret er det en god ide at beskære birke- valnød- og ahorntræerne lige netop nu, og desuden bør man trimme slyngplanten blåregn tilbage og derved booste flere blomsterknopper samt forme buksbom og taks inden vinterens kommen. Liguster- eller bøgehækken kan også efterklippes nu, hvis den skal stå helt skarpt til næste forår.
Gem de visne blade
Mange tror fejlagtigt, at de mange visne blade bør pakkes i sække og afleveres på genbrugsstationen. Det er langt bedre for både haven og miljøet, hvis man fordeler de visne blade under buske og træer. På den måde vil de i løbet af efterår, vinter og forår fungere som kompost og øge jordens mikroliv til stor gavn for beplantningen og biodiversiteten.
Brug færre plastsække
At få haveaffald mast ned i plastsække kan være pokkers besværligt, og man ender alt for ofte med gennemhullede og halvfyldte sække. Løsningen, der gør arbejdet meget nemmere, er et sækkerør kaldet Bagpipe. Det robuste rør beskytter sækken indefra, mens den fyldes med affald, og man frigør samtidig begge hænder til arbejdet. Røret gør det muligt at komprimere sækkens indhold, og når røret trækkes ud, efterlades sækken intakt og klar til genbrug. På den måde kan man halvere sit forbrug af plastsække, og dermed sparer man både penge og gør miljøet en stor tjeneste.
Påbegynd beplantning
Til manges overraskelse starter haveåret ved sommerens afslutning, og september er det bedste plantetidspunkt på året. Hele plantesystemet vendes her på hovedet, og derfor bør man starte med at putte blomsterløg i jorden. Herefter kan man dele og plante stauder og prydgræsser. Imens der endnu er lune i jorden, plantes de stedsegrønne træer og buske, og fra slut oktober kan man med fordel sætte de løvfældende træer og buske i jorden, inden frosten kommer.
Slå græsset lidt endnu
Når jordtemperaturen kommer under syv grader, stopper dit græs med at vokse. Det markerer det tidspunkt, hvor du med god samvittighed kan indstille græsslåningen. For at holde græsplænen flot indtil foråret kommer tilbage, kan du rive plænen samt fjerne mos og visne blade. I vinterpausen bør græsset ikke være kortere end fire centimeter.