Siden november 2022 hvor den amerikanske virksomhed OpenAI lancerede chatbotten ChatGPT har den ramt virksomheder og industrier med storm med alle dens mange muligheder og funktioner. For mange er den blevet et uundværligt værktøj der letter processen på mange arbejdspladser, for andre er den blevet en konkurrent og noget man skeler til med mistro. Fælles for begge er, at det ikke er til at komme udenom. Så hvorfor ikke få det bedste ud af det?
I et TV eksperiment udformet af TV MIDTVEST har en jysk familie sagt ja til at udforske hvordan kunstig intelligens kunne lette deres hverdag. I starten var det med en vis skepsis, men det gik hurtigt op for familien, hvor stor forskel ChatGPT’en gjorde for familiens overskud og tid.
Robottens præmis går ud på at få så megen info givet som muligt, hvorefter den ved fremtidige problemstillinger vil kunne præsentere et løsningsforslag. Familien tog således billeder af deres køleskab og bad robotten komme med forslag til aftensmad, hvilket den gjorde kun få sekunder senere. Også løsningsforslag til datterens lektier kunne den komme med, da den først var blevet givet problemstillingen. TV MIDTVEST har haft fokus på AI og de muligheder den bringer i hele uge 46 og alt lader til at interessen for den nye funktion kun er stigende. I en undersøgelse Akademikerbladet og Magistrenes A-kasse har lavet blandt 1140 akademikere benyttede mere end hver tredje AI til at søge jobs.
Familien udtaler selv at de er ‘blæst bagover’ over de muligheder og den hjælp som ChatGPT-4 gav dem. Du kan se indslaget i artiklen fra TV2 her.