Alarm i Arktis: Grønland brænder

Grønland forbindes normalt med is, sne og enorme gletsjere. Derfor har det vakt ekstra opsigt, da flammer pludselig brød ud midt i det arktiske landskab.

Nu har to naturbrande på blot få dage fået forskere til at spærre øjnene op.

I midten af juni blev der registreret brande nær Sisimiut, Grønlands næststørste by, og kort efter opstod endnu en brand ved Kujalleq på øens sydspids.

Selvom naturbrande ikke er ukendte i Grønlands isfrie områder, er tidspunktet usædvanligt, fortæller The Guardian.

Kom tidligere end forventet

Forskere peger på, at brande på de nordlige breddegrader normalt topper senere på sommeren, især i juli og august. Derfor vækker de tidlige flammer bekymring.

Ved Sisimiut blev branden ifølge lokale myndigheder sandsynligvis udløst af uforsigtig omgang med ild. Samtidig har både manglende sne om vinteren og meget lidt regn efterladt jorden usædvanligt tør.

Samme billede tegner sig længere mod syd, hvor vegetationen flere steder beskrives som ekstremt brandfarlig efter en lang periode uden nævneværdig nedbør.

Flere brande på vej?

Udviklingen passer ind i en tendens, som forskere har fulgt gennem de seneste år. Fra 1995 til 2007 blev der ikke registreret naturbrande i de undersøgte områder af Vestgrønland. Men mellem 2008 og 2020 blev der registreret 21 separate brandhændelser.

Samtidig opvarmes Arktis omkring fire gange hurtigere end resten af verden. Højere temperaturer gør vegetationen mere tør og dermed lettere at antænde.

Skjult klimatrussel under jorden

Selv mindre brande kan få store konsekvenser. Når ild rammer tørveholdig tundrajord, frigives store mængder gammelt kulstof, som har været lagret i jorden i hundreder eller tusinder af år.

Forskere vurderer derfor, at Grønlands brande ikke kun er et lokalt problem. De kan også bidrage til den globale opvarmning, som samtidig gør nye brande mere sandsynlige.

Det er en udvikling, som flere forskere nu følger med voksende bekymring.