Det er en fast del af de fleste danskeres hverdag at finde pander og gryder frem til madlavningen om aftenen, når aftensmaden skal kokkereres.
Det er dog de færreste, der efterfølgende modtager en regning på 7000 kroner på baggrund af madlavningen.
Men det var nu engang hvad der skete for Anna Amalie Andersen på en aften, der skulle have budt på en helt almindelig pastaret, men altså endte med en chokerende stor regning.
I hendes lejlighed i Tigergården i Odense gik brandalarmen nemlig i gang, selvom maden slet ikke var brændt på. Resultatet blev en regning på hele 7000 kroner og hvad hun selv kalder den dyreste pastaret, hun nogensinde har spist.
Det skriver TV 2 Fyn.
Langt fra den eneste
Anna Amalie Andersen er langt fra den eneste beboer i det 215 lejligheder store boligkompleks, der har oplevet de kostbare fejlalarmer. Siden lejlighederne begyndte at blive udlejet i 2021, har brandvæsenet rykket ud til 29 falske alarmer, hvoraf 21 skyldtes røg fra madlavning. Det har medført frustration blandt beboerne, som føler sig urimeligt behandlet.
På trods af anbefalinger fra Go'Bolig, der ejer Tigergården, om at lave mad med åbne vinduer og emhætten tændt, har adskillige beboere stadig oplevet problemer.
Amanda Hakanowitz Larsen, en anden beboer, fortæller: "Jeg kunne høre sirenerne udenfor og tænkte: 'Er det på grund af mig?' Det var det så, og så kom de herop, og jeg kunne vise dem, at det var på grund af min mad. Der var ingen ild."
Brandvæsenets hyppige besøg har økonomiske konsekvenser for beboerne, da det står i deres lejekontrakt, at de selv skal betale for udrykningerne. Anna Amalie Andersen finder det urimeligt: "Hvis jeg faktisk havde brændt min mad på, så var det helt i orden, men når maden ikke er brændt på, synes jeg, det er meget uretfærdigt." Samme frustration deler Amanda Hakanowitz Larsen, der har betalt for to fejlalarmer.
Peger på rummets størrelse
Problemet ligger ifølge Ib Bertelsen, direktør i Brand og Sikring, i lejlighedernes størrelse, som gør det svært at placere røgdetektorer uden at de går i alarm ved almindelig madlavning. Han foreslår en justering af detektorerne, så de bedre passer til rummene.
Danske Lejeres direktør, Jørgen Dyreholm Jensen, kritiserer også måden, hvorpå Go'Bolig opkræver gebyrerne automatisk via huslejen, og mener det er urimeligt, da der kan være uenighed om, hvorvidt alarmen var berettiget.
Go'Bolig har ikke ønsket at stille op til interview, men udtaler i en skriftlig kommentar, at de kun opkræver gebyrer i tilfælde, hvor lejers uagtsomhed har forårsaget alarmen. De undersøger nu alternative løsninger for at minimere antallet af fejlalarmer.
