I søndags sov den tidligere overborgmester, Ritt Bjerregaard, stille ind, efter en længere kamp med kræft.
Og nu tager hendes gamle veninde, den danske musiklegende Anne Linnet, et sidste afsked med den tidligere socialdemokrat. Det skriver Se og Hør.
I mandagens udsendelse af programmet “Aftenshowet” på DR1, besøgte Anne Linnet studiet sammen med forfatteren Hanne-Vibeke Holst og politikeren Christine Antorini. Her talte de 3 kvinder ud om deres forhold til den afdøde veninde.
“For mig var Ritt et rigtigt varmt menneske” udtaler sangeren sig om veninden, og kommenterer på det offentligt indtryk folk havde om Ritt Bjerregaard, som en kold og kynisk person.
“Den side har jeg aldrig mærket. Hun havde så mange gode menneskelige kvaliteter – man kunne altid stole på Ritt (...) Det er svært, når hun ikke er her længere. Hvem ringer jeg lige til?”.
Selvom afskeden var hård og uønsket, så kom dødsfaldet ikke bag på de tre veninder, forklarer de i programmet, der dedikerede aftenens udsendelse til den afdøde politiker.
“Jeg var der, og det var simpelthen så smukt og fint. Jeg tror, at Ritt selv havde iscenesat dét, at hun fløj af sted. Det var så smukt” uddyber Anne Linnet om øjeblikket Ritt Bjerregaard sov stille ind.
Du kan se hele udsendelsen via. DR's hjemme her.