Babylykke hos tidligere MGP-stjerne: Er blevet far

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Parret er blevet forældre for første gang.

Lige nu læser andre også

I 2002, da han var blot 15 år, blev han med ét børnenes største idol, da han medvirkede i børnenes melodigrandprix, MGP, med nummeret 'Du er ikke som de andre pi'r'.

Derudover kunne han som voksen synge sig til en plads i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret 'Happy Go Lucky'.

Men nu, 21 år efter sin medvirken i førstnævnte, står den i stedet på vuggeviser. For han og hustruen, Chilie Simone Hviid Orloff, er nemlig blevet forældre for første gang.

Det bekræftes i et opslag på sangerens Instagram-konto.

"Jeg er blevet far til den skønneste lille datter. Chilie og jeg vidste ikke, om det ville blive en dreng eller en pige, så det var ekstra spændende," skriver han, hvorefter han tilføjer:

"Fra nu af og hvert år frem vil hun blive fejret den 23 maj. For det fortjener hun."

Det var selv samme medie, han brugte, da han i marts afslørede, at han skulle være far.

"Dette er mit barn. Jeg skal være far! For første gang nogensinde!," skrev han da.

Den 36-årige sanger giftede sig med 32-årige Chilie Simone Hviid Orloff, der uddannet tv- og medietilrettelægger, i sommeren 2022.

Anbefalet til dig