Maiken og Daniel havde fundet huset, de ville kalde deres hjem.
Et parcelhus i Kerteminde til 1,8 millioner kroner – lige præcis den type bolig, de begge er vokset op i.
Men lykken brast, da banken satte foden ned. Daniels SU og Maikens nye job som socialrådgiver var ikke nok. Lånet blev afvist.
Parret fra Odense er blandt de mange unge, som rammes af nuværende lånekrav. For selvom fremtiden ser lys ud, tæller det ikke, hvis pengene ikke allerede står på kontoen.
Daniel læser til finansøkonom og nærmer sig afslutningen.
Alligevel må banken ikke tage højde for den kommende indkomst.
"Jeg kan godt vise, at jeg måske har en kontrakt. Men de må ikke gå ud fra den kontrakt, før jeg starter op," siger Daniel Vibe til DR.
Den form for stram praksis møder nu kritik – fra bankerne selv.
Finans Danmark vil ændre reglerne, så kommende indkomst og realistiske fremtidsudsigter kan indgå i vurderingen.
Forslaget skal hjælpe flere unge ind på boligmarkedet.
Men der er grænser, advarer Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.
Forslaget vil primært gavne studerende med udsigt til gode job i byer som København og Aarhus. For andre – f.eks. dem med lavtlønnede fremtidsudsigter – vil intet ændre sig.
For Maiken og Daniel handler det nu om tid. Når Daniel står med eksamensbevis og lønseddel i hånden, forventer banken at sige ja.
Men huset i Kerteminde kan være solgt for længst.
