Beklageligt nyt for danskerne: Nu stiger priserne med 38 procent

29/03/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Foråret bliver dyrere end tidligere år, melder talsmand

Mest læste i dag

Selvom der over de sidste 3 år har været både corona- og inflationskrise, så har priserne for rejser generelt været på et lavt niveau.

Det er selvom også flyselskaber har været ramt af højere driftsudgifter, herunder især til brændstof.

Tiden har det dog med at indhente alt, og det er også tilfældet her. Nye tal viser nemlig, at priserne på flybilletter for foråret i år er sendt på himmelflugt.

Rejsesøgemaskinen Momondo har sammenlignet priser for perioden 1. marts-31. maj 2022 med 2023.

Her kan det ses, at især returbilletter er blevet dyrere. De er således steget med 38 procent i gennemsnit.

»Inflationen og de højere brændstofpriser rammer i år flypriserne, og det går også udover flere af danskernes favoritrejsemål. Men det handler om at holde tungen lige i munden og undersøge mulighederne,« siger Per Christiansen, der er talsperson for Momondo, til B.T.

Selvom det er blevet dyrere, så kan man dog stadig gøre sig en god handel.

B.T kommer med disse tre råd til at få en billigere rejse:

1: Rejs uden for sæsonen. Det kan give lavere priser på både fly og hotel. Desuden vil der formentlig være færre turister der, hvor du skal hen.

2: Tag afsted på en hverdag frem for i weekenden, hvor priserne generelt er højere. Eksempelvis er tirsdag oftest billigst, lørdag er dyrest.

3: Undersøg destinationen i forhold til mad, drikke, oplevelser og hotel. Har man lokalt kendskab på forhånd, så kan der være penge at spare.

Der er faktisk også steder, som ikke er blevet dyrere at besøge. Her kan USA blandt andet nævnes.

Her er returrejser til New York i foråret 6 procent billigere, mens det er blevet henholdsvist 12 procent og 3 procent billigere at tage til Washington D.C og Boston.

Man kan desuden flyve direkte til alle tre byer fra Danmark.

Anbefalet til dig