Victor Nørgaard
Presser Nato til handling.
Når man følger med i internationale nyheder, kan det nogle gange føles som om, at der hele tiden opstår nye spændinger rundt omkring i verden.
Det gælder både på landjorden, i luften og på nettet, hvor mange lande forsøger at beskytte sig bedst muligt.
For mange danskere er cyberangreb blevet noget, man jævnligt hører om, og det er efterhånden en fast del af den moderne sikkerhedspolitik. Samtidig har vores nabolande oplevet flere mystiske episoder, som har fået politikerne til at spærre øjnene op.
Flere europæiske myndigheder arbejder derfor tæt sammen for at holde øje med potentielle trusler, og det gælder også i de nordiske farvande.
Bag kulissen drøfter Nato løbende, hvordan trusselsbilledet udvikler sig, og hvor hurtigt man skal reagere, når der sker noget uventet.
Nu åbner alliancens øverste militære chef for, at de fremover kan vælge en anden tilgang.
Overvejer nye greb
Ifølge Financial Times fortæller Natos militære leder, admiral Giuseppe Cavo Dragone, at alliancen diskuterer en mere aktiv måde at håndtere russiske cyberangreb og sabotageepisoder på.
Han siger, ifølge Ekstra Bladet, til Financial Times: “Vi undersøger det hele. På cyberområdet er vi ret reaktive. At være mere aggressive eller proaktive i stedet for reaktive er noget, som vi overvejer”.
Baggrunden er, at flere europæiske lande gennem længere tid har oplevet hændelser, der betegnes som hybridkrig. Nogle sager er blevet kædet sammen med Rusland, mens andre fortsat er uklare.
Rusland afviser anklagerne, men blandt andet Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark vurderer, at landet står bag visse aktiviteter.
En mere fremadrettet Nato-tilgang vil dog kræve, at man ser nærmere på de juridiske rammer, fortæller Dragone.
Hybridmetoder kan spænde fra misinformation og økonomisk pres til spionage og cyberangreb, som alle ligger under grænsen for regulær krig.
Russisk kritik
Ruslands udenrigsministerium reagerer skarpt. Maria Zakharova siger, at udmeldingen “som et ekstremt uansvarligt tiltag, der indikerer alliancens parathed til at bevæge sig frem mod yderligere eskalering”.
Hun mener, at Natos drøftelser kan skade arbejdet med at komme videre i de igangværende fredsforhandlinger om Ukraine.
Dragone fremhæver samtidig en indsats, der allerede har haft effekt. Operation Baltic Sentry blev iværksat i januar efter flere brud på undersøiske kabler i Østersøen.
Her overvåges området af skibe, fly og droner for at forhindre nye skader, som tidligere er blevet sat i forbindelse med den såkaldte skyggeflåde. Siden operationens start har der ifølge Dragone ikke været nye episoder.
Den omtalte skyggeflåde består af fartøjer, som ifølge FN’s søfartsorganisation sejler uden ordentlige forsikringer og omgår sanktioner ved at benytte fremmede flag.
Det bruges blandt andet til at fortsætte eksport af russisk olie uden om Vestens restriktioner.
