Brynn fra "Fede forhold" træt af fat-shaming: "Ja, jeg er tyk!"

Af: Liva H.

|

21/08/2024

Nyheder
Foto: DR / Sanne Holmgaard Christophersen
Foto: DR / Sanne Holmgaard Christophersen
Nu har hun fået nok!

Lige nu læser andre også

Brynn blev kendt, da hun medvirkede i DR-programmet Fede forhold. Selvom hendes deltagelse har givet hende opmærksomhed, har det desværre ikke kun været positiv respons, hun har modtaget. Brynn har flere gange oplevet fat shaming – et begreb, der bruges om at udskamme nogen for deres vægt ved at stemple dem som overvægtige eller "tykke."

Nu har Brynn fået nok af den negative behandling og vælger at tage et opgør med fat shaming.

"Du bliver en dårlig mor, fordi du er tyk!", "Du har et madproblem, som du skal have styr på først", "Hvorfor skal tykke mennesker have børn? Det er ulækkert!" – Dette er blot nogle af de hårde kommentarer, som Brynn har oplevet at modtage, men hun mener absolut ikke, at de har noget at gøre med hendes evner som mor.

Nu har Brynn valgt at tale åbent om sit ønske om at blive mor og om sin størrelse i håb om at nå ind til de mange, der udskammer hende.

"Først og fremmest, ja, jeg er tyk! Jeg bevæger mig hver dag, jeg spiser varieret, jeg sover godt om natten, og jeg har et sundt sex- og kærlighedsliv med min partner. Hvordan jeg opdrager mit forhåbentlig kommende barn, har INTET med min størrelse at gøre," skriver Brynn i et opslag på sociale medier, hvor hun også har delt et billede af sig selv i undertøj.

Se opslaget nedenfor:

Ifølge Brynn behøver man heller ikke være ked af det, bare fordi man er større end gennemsnittet.

"Allerede tidligt i min barndom fik jeg at vide, at jeg var kraftigt bygget. En skolesygeplejerske sagde engang til min mor, at jeg ikke fulgte den gennemsnitlige, ideelle vægtkurve, men at jeg fulgte min helt egen kurve, og det var helt okay. Dette var tilbage i 90'erne, hvor denne tankegang var forud for sin tid," fortæller Brynn og tilføjer, at der er stor forskel på kropsbygningen mellem hendes far og mor. Hendes mor er tynd, og hendes far er kraftigere bygget – ligesom det samme gælder for hende og hendes søster, hvor den ene er større end den anden.

Brynn understreger derfor, at hendes kropsstørrelse ikke skal have nogen indflydelse på, hvordan hun vil være som mor. Hendes budskab er klart: Størrelsen på hendes krop har intet at gøre med hendes evne til at opdrage og elske sit kommende barn.

Anbefalet til dig