Cheflæge med foruroligende advarsel: Alvorlig infektion spreder sig blandt børn

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Især børn i alderen 0-5 år er i risikogruppen

Lige nu læser andre også

En bekymrende melding bliver meldt ud til forældre, især forældregrupper med børn i alderen 0-5 år, skriver DR.

Flere og flere børn bliver nemlig smittet med en såkaldt invasiv streptokok-infektion, som kan vise sig at blive alvorlig for de smittebærende.

Spredningen har spredt sig til hele landet, men især Sjælland er hårdt ramt.

- Vi har set en markant stigning i tilfælde, hvor børnene bliver mere syge og har brug for indlæggelse og intravenøs antibiotikabehandling, fortæller Malene Boas, der er cheflæge på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Oftes kan infektionen klares derhjemme med en antibiotikakur, men på SJælland har adskillige børn været nødsaget til at blive ført til det lokale sygehus. Det melder børneafdelinger i både Roskilde, Slagelse, Holbæk og Nykøbing Falster.

I den generelle forståelse er der ikke grund til væsentlig bekymring, melder både Malene Boas, såvel som Louise Lundby Christensen, der er cheflæge på børne-og ungeafdelingen på Slagelse Sygehus.

Christensen understreger dog også, at forældre ikke skal tøve med at besøge lægehjælp, hvis der ikke vises tegn på forbedring efter antibiotikakuren i hjemmet.

- Hvis barnet bliver ved med at være syg nogle dage efter, en eventuel antibiotikabehandling er startet, skal man kontakte lægen igen, informerer cheflægen fra Slagelse, og fortsætter.

- Har barnet meget svært ved at synke, problemer med at trække vejret, eller virker slapt og sløvt og ikke vil drikke og tisse, så skal man kontakte vagtlægen.

Foto: Statens Serum Institut/DR

Anbefalet til dig