Chokerende udvikling i ‘Løvens Hule’ virksomhed: Anmeldt

Af: Mie M.B

|

19/01/2024

Nyheder
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Vildledende udsagn brugt i markedsføring har ført til anmeldelsen

Lige nu læser andre også

Det startede ellers flot ud for det bæredygtige Copenhagen Cartel, et dansk bade- og træningstøjfirma. Pitchet var gennemført, ideen var genial og konceptet tiltalte et bredt publikum, hvilket fik løve Christian Arnstedt med på rejsen. Nu er virksomheden blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for påstået vildledende markedsføring af deres produkters miljøvenlighed. Det skriver Ekstra Bladet.

Forbrugerombudsmanden hævder, at virksomheden har givet forbrugerne et fejlagtigt indtryk af, at deres produkter i højere grad er fremstillet af genanvendte fiskenet og plastik fra havet, end de reelt kan dokumentere.

Forbrugerombudsmanden har identificeret otte udsagn, der blev anvendt i annoncer på Politikens hjemmeside, af en influencer på Instagram, på virksomhedens egen hjemmeside og Instagram-profil samt i fysiske butikker og på sportstøj. Et eksempel på et udsagn er: "Det er ligesom badetøjet, lavet af 78 % plast, der er hevet op af verdenshavene!"

Forbrugerombudsmanden understreger vigtigheden af, at virksomheder, der markedsfører deres produkter som miljøvenlige, giver korrekte og afbalancerede oplysninger for at undgå at skabe et vildledende indtryk hos forbrugerne. Forbrugerombudsmand Torben Jensen udtaler, "Det er vigtigt - både i forhold til konkurrerende virksomheder og den grønne omstilling - da forbrugerne i modsat fald risikerer at miste tilliden til markedsføring af disse udsagn."

Efter Forbrugerombudsmandens indgriben har Copenhagen Cartel angiveligt stoppet brugen af de otte påtalte udsagn og fjernet tidligere markedsføring med disse udsagn fra deres platforme. 

Copenhagen Cartel har endnu ikke kommenteret på Forbrugerombudsmandens påtale.

Anbefalet til dig