Christian Borregaard i stor sorg: "Helt ubærligt og uforståeligt"

Af: Liva H.

|

01/08/2024

Nyheder
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Christian deler trist nyt på sin Instagram.

Lige nu læser andre også

Langt de fleste kender og har set Christian Borregaard fra "3x Beliggenhed", hvor han sammen med sin medvært Sara Lygum hjælper folk med at finde deres drømmebolig, med den helt rigtige beliggenhed, ud fra en række krav.

På tv fremstår han altid glad og smilende, men for tiden er smilene ikke helt så store hos familien. De er nemlig blevet ramt af en stor sorg.

På sin Instagram deler Christian Borregaard, at familiens elskede firbenede medlem, hunden Nanna, er gået bort i en alder af blot syv år.

"For 7 år siden fik vi en lille hundehvalp i familien. Vi blev ret hurtigt enige om at navngive hende Nanna efter hunden med kysen fra Peter Pan, både fordi hun lignede og fordi hun også var lidt betuttet og forsigtig," skriver han og fortsætter:

"Senere viste det sig, at vores Nanna også kunne være fræk, på den helt rigtige måde. Især når det gjaldt mad, der stod ubevogtet på spisebordet. Rekorden var, da hun på kort tid stjal tre frankfurtere og en halv kyllingetærte og slugte det hele i et hærligt måltid. Udover at være fræk, var Nanna også kærlig. Hun var altid lige i hælene på os, lå helst ovenpå os i sofaen og skulle hele tiden være tæt. Hun var en del af familien og vil altid være det. Hun var blid og glad for alle, selv katte, som var meget fascinerede af hende."

Det kom derfor som et kæmpe chok for hele familien, da Nanna pludselig blev akut syg og ikke kunne reddes.

I opslaget er det tydeligt at Christian og familien er meget berørte. Han skriver afslutningsvis:

"Men i mandags blev hun desværre akut syg og kunne ikke reddes. Det er helt ubærligt og uforståeligt, at hun ikke er her mere. 'Kom så, Nanna,' sagde Klokkeblomst, og så fløj hun til hundehimlen. Vi glemmer dig aldrig."

Normalt kan en Berner Sennen-hund blive mellem 7 og 10 år, så det var ret ungt, at Christians elskede hund gik bort.

Anbefalet til dig