Det er ikke nogen hemmelighed, at den 81-årige rigmand Christian Kjær er ramt af Parkinsons sygdom.
Den tidligere erhvervsmand har i flere år levet med diagnosen, men hans tilstand er nu så slem, at han har brug for ekstra hjælp i hverdagen.
Sådan skriver SE og HØR.
På sin Instagram-profil har hans kone Susan Astani-Kjær delt et opslag, hvortil hun skriver, at hun søger to personer til at assistere sin mand i hverdagen.
"Christians balance er blevet ramt af Parkinsons. Vi ønsker ikke at risikere, at han falder og kommer til skade for alvor," skriver hans kone Susan i sit Instagram-opslag og fortsætter:
"Derfor søger vi 2 personer som kan bo hos os og give min dejlige mand en hjælpende hånd til hverdag, følge os når vi rejser og sørge for at Christians livskvalitet og aktivitetsniveau ikke bliver påvirket af hans dårlige balance."
Henvendelser om stillingen kan sendes direkte til Susan via mail, fremgår det af opslaget.
(Artiklen fortsætter under opslaget)
Familiedrama
Udover at Christian Kjær er ramt af Parkinsons sygdom, befinder han sig midt i en hård juridisk kamp med sin søn om fremtidige ejendomsoverdragelser.
Den komplekse strid drejer sig om Skærbæk Plantage og har trukket overskrifter i flere måneder.
Tilbage i 2005 hævdede sønnen Philip Kjær, der i dag er 56 år gammel, at han var blevet lovet, at det var ham, der skulle overtage den omdiskuterede plantage.
Men i TV 2-dokumentaren 'Christian Kjærs sidste vilje' blev det slået fast, at rigmanden ønsker, at ejendommen overdrages til hans yngste søn, Alexander, som han har fra sit ægteskab med Susan Astani.
For at sikre, at det sker, har han derfor overdraget ejerskabet til sin hustru, som vil administrere plantagen, indtil Alexander når den rette alder til at overtage.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder.