Har du styr på det?
Lige nu læser andre
Forsikringsselskabet Codan oplever en bekymrende stigning i antallet af personer, der kommer til skade, og denne stigning sker hvert år på samme tid. Tendensen har stået på de seneste 10 år. Derfor kommer Codan nu med en klar bøn og opfordring til danskerne.
Det skriver Codan forsikring i en pressemeddelelse
Læs også
August er en helt særlig måned for mange. Det er her, sommerferien slutter for de fleste, mange uddannelser begynder, børn starter i skole, og generelt begynder veje og bybilledet at vende tilbage til det normale.
Dog oplever forsikringsselskabet Codan en markant stigning i antallet af skader, hvilket i høj grad skyldes nye og usikre trafikanter. Faktisk ser selskabet en stigning på mellem 20-25 procent flere skader i august sammenlignet med juli. Det er tal, der er til at “tage og føle på” og som ligger til grund for den kraftige opfordring fra Codan.
“Mange kommer galt afsted, når hverdagen begynder igen. Vi ser særligt et mønster i forbindelse med skolestart, hvor børn er nye i trafikken og giver den ekstra gas på cyklen, legepladsen og til sportsaktiviteter,” siger Lis Katz Krefeld, direktør i Skadeservice i Codan. Hun fortsætter: “Mange af de små cyklister styrter, da de stadig er usikre i trafikken og ved at udvikle deres motorik. Derudover er der mange, der falder og snubler, når de leger i skolegården, spiller fodbold i fritiden eller klatrer lidt for højt op i træet.”
De skader, der oftest ses, omfatter:
-
Hjernerystelse
-
Brækkede arme og ben
-
Overrevne ledbånd
Mange af disse skader rammer typisk børn, og her mener Lis Krefeld, at forældrene har en stor rolle i at forebygge skader og farlige situationer.
“Mange skader kan nemlig undgås, hvis børn bruger cykelhjelm, kender vejen til skolen og ved, hvordan man gebærder sig i trafikken. Det er derfor en god idé selv at bruge cykelhjelm, så børnene ser, at det er en naturlig og fast rutine. Det er også vigtigt at lære børnene om færdselsreglerne og sikre sig, at de er trygge i trafikken. Når de så skal cykle til skole selv, skal de kende ruten og være opmærksomme på eventuelle farer undervejs,” siger hun.
Lis Krefeld understreger også, at det er vigtigt at have læst sin forsikringspolice igennem og være ordentligt forsikret, så man ikke pludselig får sig en “grim overraskelse.” Siden 2012 har skoler og daginstitutioner nemlig kun haft ansvaret for at dække ulykker, der skyldes manglende vedligeholdelse af inventar eller hvis tilsynspligten fra de ansatte ikke bliver overholdt.
Her får du Codans bedste råd til, hvordan børn får den bedste start i trafikken:
-
Vælg en cykel, der passer i størrelsen; helst så barnet kan nå jorden på begge sider af cyklen.
-
Hjælp dit barn med altid at huske cykelhjelmen, og sørg for, at den passer og er indstillet og spændt rigtigt.
-
Sørg for synlige reflekser, lys og gerne farverigt tøj. Børn med reflekser har 85 % højere chance for at blive set i trafikken.
-
Lad barnet blive trygt ved at cykle, før I bevæger jer ud i trafikken. Der findes cykeltræningsbaner og trafiklegepladser mange steder. Her kan børn øve sig roligt og sikkert, før I cykler ud i den rigtige trafik.
-
Træn fx vejen til skole sammen, så barnet senere selv kan finde vej. Øv fx at stoppe ved kantstenen, se sig for til begge sider, tjekke at bilerne stopper, før man selv går over for grønt osv.