Coop tager drastisk beslutning: Populær vareserie fjernes fra hylderne

Af: Alberte B. C.

|

28/04/2025

Nyheder
Foto: ArDanMe / Shutterstock.com
Foto: ArDanMe / Shutterstock.com
Elsket vareserie forsvinder fra butikkerne.

Lige nu læser andre også

For dig, der jævnligt handler i 365discount og lægger Coop-produkter i indkøbskurven, kommer der nu en mærkbar ændring.

Den velkendte vareserie 365hverdag bliver nemlig fjernet fra hylderne.

Beslutningen kommer, fordi Coop ønsker at satse mere målrettet på deres øvrige mærker, Änglamark og Xtra.

Ifølge mediet Finans handler det ikke kun om strategi, men også om økonomi.

Administrerende direktør Thor Skov Jørgensen forklarer:

"Hvis man laver en vareserie til en relativt mindre andel af det samlede danske dagligvaremarked, har man ikke den skala og volumen, der skal til for at få en sund forretning. Man har heller ikke det tidsoverskud til at gøre sig umage nok."

Siden 2023 har 365hverdag været fast inventar i 365discounts butikker, hvor serien har dækket et bredt udvalg af fødevarer på tværs af kategorier.

Men snart vil de velkendte produkter være væk for altid.

Fremover vil Coop fokusere på at gøre færre mærker stærkere i stedet for at brede sig for tyndt ud på egne varianter.

Målet er at sikre både højere kvalitet og bedre effektivitet i sortimentet.

Det sker samtidig med, at Coop netop har fremlagt et regnskab for 2024, der viser fremgang.

Efter en hård periode kunne koncernen i sidste uge præsentere et overskud, hvilket markerer en vigtig vending i supermarkedsgigantens økonomiske situation.

Kunderne kan derfor forvente både ændringer i butikshylderne – og en ny, skarpere profil på Coops egne varer fremover.

Anbefalet til dig