Coronavirus rammer Aalborg

Nyheder
Foto: Shutterstock
29 ansatte på et hovedkontor i Aalborg er blevet sendt hjem, da man frygter, at personerne er blevet smittet med coronavirus.

Lige nu læser andre også

Antallet af danskere, der er smittet med coronavirus bliver ved med at stige. Ifølge Statens Serums Institut er tallet nu oppe på 35, hvor der er yderligere to smittede på Færøerne.

Det betyder, at der i alt er 37 smittede, mens der i alt er blevet 872 testet. I skrivende stund er der 628 personer i karantæne i Danmark, og blandt disse er der en stor del af en virksomhed.

Kun én er blevet raskmeldt.

De 29 karantæneramte er alle ansatte på Telenors hovedkontor i Aalborg. Her er en person blevet bekræftet smittet med coronavirus. Den smittede har været på skiferie i Lombardiet.

Vedkommende vendte hjem den 21. februar. Det er derfor sent, det er gået op for personen, at vedkommende har været smittet. Hvor mange vedkommende efterfølgende har været i kontakt med er endnu usikkert. De 29 medarbejdere har dog allesammen haft en eller anden form for kontakt med den smittede.

“Vi kan bekræfte, at vi har en medarbejder på vores hovedkontor, der er testet positiv for coronavirus. Medarbejderen er blevet smittet efter en skiferie i Lombardiet, som han er hjemvendt fra den 21. februar, og er derfor hjemvendt før indførelsen af vores interne forebyggelses- og karantæneregler, der bygger på myndighedernes retningslinjer,” fortæller Telenors Pressechef Lise Kirkegaard til mediet Nordjyske.

Personen, der er smittet, har været på arbejde, og derfor har vedkommende været i kontakt med op til 29 medarbejdere. Det fandt den smittede ud af i samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed, som efterfølgende tog kontakt til de 29 medarbejdere, og bad dem om at tage hjem i karantæne.

De 29 ansatte fra Telenor skal du være i hjemmekarantæne de kommende 14 dage.

 

 

 

Anbefalet til dig