Nyheder24.dk
Forside Dagligvarer Lidl sænker priserne på flere varer: Populær favorit falder med...

Lidl sænker priserne på flere varer: Populær favorit falder med 26%

Lidl
Remigiusz Gora / Shutterstock.com

Lidl presser priserne i bund igen

Danskerne holder fortsat skarpt øje med priserne i supermarkederne, og jagten på de billigste varer fylder stadig meget i hverdagen.

Derfor har flere kæder de seneste uger kastet sig ud i en intens priskrig, hvor priserne bliver presset længere og længere ned.

Nu tager Lidl endnu et skridt.

Discountkæden satte allerede fra 1. maj priserne permanent ned på over 200 varer, og nu bliver endnu flere produkter føjet til listen over varer med fast lavpris.

I den nyeste tilbudsavis, som gælder fra søndag 31. maj, har Lidl sænket prisen på yderligere 11 varer.

Blandt de mest markante prisfald er en frossen Italiamo-pizza, som falder fra 29,95 kroner til 21,95 kroner. Det svarer til et fald på 26 procent.

Samtidig bliver flere grillvarer også billigere netop som sommervarmen rammer Danmark.

Fra søndag kan kunder købe grill-, hotdog- og wienerpølser til 24,95 kroner for poser på mellem 500 og 550 gram.

Det skriver B.T.

Konkurrenterne følger trop

Lidl var den første kæde til at starte den seneste bølge af prisfald, men siden er flere konkurrenter hoppet med på vognen.

Netto, 365discount, Rema 1000, Meny, SuperBrugsen og Kvickly har alle meldt ud, at de også sænker priserne på en række varer.

Særligt 365discount og Netto har allerede taget hul på endnu en omgang prisnedsættelser tidligere i maj.

Hos Lidl fortæller pressechef Thomas Sejersen, at kæden løbende udvider konceptet med faste lave priser.

“Vi tilføjer løbende nye produkter til vores fast lavpris koncept. F.eks. har vi for nyligt tilføjet hytteost og seks forskellige slags pomfritter,” siger han.

Priskrigen fortsætter

Det tyder samtidig på, at supermarkedernes kamp om kunderne langt fra er slut endnu.

Flere kæder bruger i stigende grad permanente prisfald fremfor kortvarige tilbudskampagner, og det sker på et tidspunkt, hvor mange danskere fortsat mærker presset fra høje priser på dagligvarer.

Ads by MGDK