Danmark går valgamok - lygtepælene dekoreres som aldrig tidligere

Valgplakaterne flytter stemmer, men det er inden for partierne. Men man kan jo også sige, at den største valgkamp for politikerne er den interne i partiet, da omkring halvdelen af danskerne stemmer personligt, siger professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet. Foto: PR.

Politikerne har bestilt valgplakater og trykt valgmateriale som aldrig før, melder Danmarks største trykkeri. Ifølge forsker gør politikerne klar til at føre valgkamp mod deres egne partikolleger.

Så skal vi til det igen. Stålsatte blikke og skarpe budskaber hængende i byernes lygtepæle og langs landevejen. Danmarks største trykkeri, LaserTryk, oplyser, at de i år har produceret et historisk højt antal valgplakater, flyers og andet personligt brandingmateriale.

Ifølge koncerndirektør, Anders Grønborg, er alene leveringen af valgplakater steget med 15 procent i forhold til Folketingsvalget 2015. 

"Vi har leveret omkring 150.000 valgplakater. Oveni er der kommet rekordmange bestillinger på flyers, foldere, klistermærker og andet brandingmateriale, så der er stor efterspørgsel på de fysiske marketingsprodukter. Og samtlige partier var tidligt ude i år med at få bestilt materiale," fortæller Anders Grønborg, koncerndirektør i LaserTryk A/S.

Han fremhæver blandt andet, at forbedret teknologi har været med til at presse prisen, og at plakaterne er trykt på moderne letvægtsplader, så kandidaterne nemmere kan hænge dem op. Derudover sikrer de moderne plader også, at plakaterne holder bedre i dårligt vejr.

Valgplakaten flytter stemmer internt i partiete

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet kan den rekordstore bestilling hænge sammen med en påvist effekt ved brugen af valgplakater.

"Valgplakaterne flytter stemmer, men det er inden for partierne. Men man kan jo også sige, at den største valgkamp for politikerne er den interne i partiet, da omkring halvdelen af danskerne stemmer personligt," siger Kasper Møller Hansen.

Efter folketingsvalget i 2015 undersøgte han politikernes kampagneredskaber sammen med professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet. De fandt blandt andet frem til, at brugen af valgplakater var med til at øge den gennemsnitlige kandidats stemmeandel med op til seks procent.

Fra budskab til politiker

Bag den første valgplakat fra 1918 stod Socialdemokratiet med sloganet ”Giv slægternes mødre lysere kaar”. Dengang var afsenderen partiet og ikke kandidaterne selv, og målgruppen var ganske bred – nemlig alle danske kvinder, der havde fået stemmeret i 1915. 

Ifølge Lars Dybdahl, overbibliotekar ved Designmuseum Danmark og forfatter til bogen, Den danske plakat, var det først i 1960, at portrætterne begyndte at fylde på valgplakaterne. Det hang sammen med, at partierne begyndte at opstille kandidaterne sideordnet, så det personlige stemmetal blev afgørende for, hvem der blev valgt.

Professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet udgav i 2015 bogen Valget er dit! – den danske valgplakat i 100 år og opfordrede i samme forbindelse de portrætfikserede kandidater til at puste nyt liv i valgplakaten med inspiration fra tidligere tiders plakatkunst.

Om det sker, er ikke til at vide, men mon ikke, at valgplakaten også finder sin plads ved de næste mange års valg.