De økonomiske forskelle mellem landets kommuner bliver stadig mere markante, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Især i hovedstadsområdet vokser gennemsnitsformuerne, mens de fleste kommuner i Jylland og på Fyn oplever stagnation eller tilbagegang. Det skriver Avisen Danmark.
Ifølge analysen er det især kommuner som Gentofte, Frederiksberg, Furesø, Allerød, Hørsholm og Københavns Kommune, der har mærket formuestigninger på mellem fire og otte procent i 2023. På den anden side af Storebælt er det kun en håndfuld kommuner, der kan prale af samme økonomiske fremgang.
Kalundborg skiller sig ud på Vestsjælland
Ét område, hvor økonomien har taget et bemærkelsesværdigt spring, er Kalundborg. Trods en placering i den fattigste tredjedel blandt landets kommuner er gennemsnitsformuen her vokset med over syv procent i 2023. Ifølge chefanalytiker Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skyldes fremgangen blandt andet medicinalgiganten Novo Nordisk, der har en stor produktionsenhed i området.
– Kalundborg har historisk set lignet de andre vestsjællandske kommuner, men Novo Nordisks succes har skabt en markant økonomisk udvikling, siger Sune Caspersen.
Boligpriser og finansielle aktiver
Den økonomiske ulighed mellem landsdelene skyldes i høj grad udviklingen i boligpriserne. De stigende ejendomsværdier i hovedstadsområdet løfter formuerne, mens provinsen ikke følger med. Samtidig trækker finansielle aktiver som værdipapirer og bankindeståender i samme retning, hvilket forstærker forskellene mellem øst og vest.
– Vi ser en forskelligartet udvikling på boligmarkedet, og det har en direkte effekt på formuerne. I hovedstadsområdet stiger både bolig- og finansielle aktiver, mens det modsatte er tilfældet i provinsen, forklarer Sune Caspersen.
Uligheden vokser
Analysen viser desuden, at den gennemsnitlige formue stiger hurtigere end medianformuen, hvilket indikerer, at uligheden er i vækst. Hvor den gennemsnitlige formue på landsplan voksede med 2,5 procent, stod medianformuen nærmest stille. Det skyldes primært, at det ikke er hele befolkningen, der ejer boliger – faktisk kun omkring halvdelen – og de ligger typisk i den økonomisk bedre halvdel.
– Formueuligheden bliver mere udtalt, fordi de, der i forvejen er velstillede, oplever størst økonomisk fremgang. Det er især ejendomsejere, som har fordel af de stigende boligpriser, påpeger Caspersen.
Ressourcestærke tilflyttere
En del af forklaringen på Kalundborgs positive udvikling kan også ligge i tilflytningen af ressourcestærke borgere. Med stigende arbejdspladser og attraktive jobmuligheder tiltrækkes flere med solide økonomier, hvilket bidrager til den lokale vækst.
Ifølge analysen er det dog svært at komme med en entydig forklaring på, hvorfor nogle kommuner oplever massiv økonomisk fremgang, mens andre står stille. Dog peger det meste i retning af boligspekulation, stærke erhvervssucceser og forskelligartet udvikling i finansielle aktiver.
Konklusionen er klar: Formuerne vokser i hovedstaden og visse vestsjællandske områder, mens resten af landet fortsat kæmper for at følge med.
