Aros Kunstmuseum fejrer ikke kun sit eget 20-års jubilæum i 2024, men også fødselsdagen for den imponerende, hyperrealistiske skulptur, Boy. For at markere begivenheden vil Boy den 10. februar få selskab af en nyfødt pige ved navn A Girl, begge skabt af den anerkendte kunstner Ron Mueck. Det skriver TV2.
Direktøren for Aros, Rebecca Matthews, deler sin glæde over den nye tilføjelse og udtaler: "Det har længe været et ønske for mig at få A Girl til Aros. Det er et fuldstændig fantastisk værk fra Muecks' hånd, så jeg er rigtig glad for, at vi kan få hende til Aros til Boys' jubilæum."
Mødet mellem Boy og A Girl forventes at give besøgende mulighed for at betragte menneskekroppen fra forskellige stadier. A Girl repræsenterer et helt nyfødt spædbarn, hvor spor af blod og fosterfedt stadig er synlige, hvilket ifølge Matthews "sætter fokus på traumet og miraklet ved enhver fødsel."
Jubilæumsåret byder også på en række andre spændende udstillinger på Aros. Temaer som ligestilling, social retfærdighed, kapitalisme og meget mere vil blive udforsket gennem kunst. Rebecca Matthews understreger, at udstillingerne vil udfordre besøgende til at reflektere over forskellige aspekter af menneskelivet.
Blandt de fremtrædende kunstnere på programmet er Jenny Holzer, Barbara Kruger og Sarah Sze. Der vil også være fokus på den spirituelle tidsånd og universet i en gruppeudstilling kaldet Sky Gazing. Aros vil desuden hylde det danske modernistiske ikon Richard Mortensen med en markant retrospektiv udstilling, samtidig med at den iranske kunstner Soheila Sokhanvari kaster lys over kvinders tilværelse i en separat udstilling.
Vi ønsker fra redaktionen stort tillykke med den lille ny!