Dansk skuespiller og tv-medvirkende er single: Bare send billeder, damer

Af: Liva H.

|

01/05/2024

Nyheder
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Mod slutningen af 2022 blev skuespilleren Bjarne Henriksen, kendt fra TV 2's 'Forræder', single efter et 12 år langt forhold. Nu er han igen på markedet og kunne godt tænke sig en kæreste

Lige nu læser andre også

I slutningen af 2022 blev skuespilleren Bjarne Henriksen, der er aktuel i TV 2-hittet 'Forræder single.

Bag sig har han et 12 år langt forhold, som sluttede sidste efterår.

Men nu er Bjarne på datingmarkedet igen.

Det skriver Ekstra bladet.

Fra 2010 havde han været sammen med kostumedesigneren Anja Vang Kragh, men i løbet af efteråret gik de hver til sit.

Bjarne Henriksen har tidligere udtalt, at bruddet var en svær periode for ham og at det havde efterladt ham knust.

Men stemningen var en anden, da Ekstra Bladet talte med ham ved en pressedag for TV 2-serien 'Sommerdahl', som har premiere søndag den 5. maj.

Den danske skuespiller er igen at finde på datingmarkedet og lød ikke helt afvisende, da han blev spurgt, om han var på udkig efter en ny kæreste. "Er man ikke altid lidt det?" svarede han med et grin og fortalte om, hvordan livet som single nu føles for ham.

"Det går skam fint nok. Jeg har det godt nok. Jeg er blevet vant til at bo alene nu," sagde han.

Bjarne delte også, at han for første gang i mange år oplever, hvad han kalder en 'ungkarletilværelse', hvor han ikke skal tage hensyn til andre.

"Faktisk er jeg kommet til at tænke over, at siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg boet med kvinder i over 40 år, så det var måske på tide at opleve en ungkarletilværelse," forklarede han.

Om hvordan han tilpasser sig det nye liv, sagde han: "I starten er det jo svært, men efterhånden finder man ud af, at der også er en vis frihed i det. Der er ikke så mange hensyn at tage." Han nævnte, at han nu kan springe støvsugningen over eller tage på rejse, når han har lyst.

Hvad angår at fange skuespillerens opmærksomhed, var han meget klar i spyttet: "Jo, ganske simpelt: Send billeder." svarede han og tilføjer: "Så tror jeg, det er sådan noget med fotosvar, jeg skal have. Jeg skal se først" afslutter en grinende Bjarne Henriksen. 

Det er altså med at komme i gang med at opdatere billedporteføljen, hvis man vil have en chance.

'Sommerdahl' får sæsonpremiere søndag den 5. maj på TV 2-play og TV 2, hvor Bjarne Henriksen også er aktuel i 'Forræder'.

Anbefalet til dig