To danske forskere håber på corona-gennembrud

Nyheder
To danske forskere går i gang med kliniske tests. Foto: Shutterstock.
To danske forskere går i disse dage og krydser fingere for at Lægemiddelstyrelsen hurtigt godkender en klinisk test af et japansk lægemiddel. Hvis alt går godt kan testene gå i gang i næste uge.

Lige nu læser andre også

Det er TV2, der skriver, at to forskere fra Aarhus har søgt om tilladelse til at påbegynde kliniske tests med at japansk lægemiddel. De to danske forskere vil være de første i verden til at igangsætte kliniske forsøg med camostat mesylate, som oprindeligt blev udviklet for at bekæmpe halsbrand og betændelse i bugspytkirtlen.

Hvis forsøgene går som de to forskere, Mads Fuglsang Kjølby og Ole Schmeltz Søgaard håber, så hæmmer præparatet et enzym i menneskekroppen, hvilket kan modvirke virus i kroppen. 

Hvis Lægemiddelstyrelsen godkender forespørgslen, vil udvalgte danske covid-19-patienter blive behandlet med lægemidlet i kliniske tests. Forskerne er de første i verden, der starter kliniske forsøg med det japanske præparat.

Virker i teorien

Hvis det pågældende enzym er sat ud af spil, så vil det i teorien betyde, at coronavirussen ikke kan trænge ind i de raske celler eller i lungerne. På den måde kan det ikke lade sig gøre for coronavirussen at formere sig eller at angribe raske celler.

Tidligere test på mus og andre dyr har vist, at præparatet har haft en effekt på et andet coronavirus, nemlig SARS. Derfor er der en teoretisk sandsynlighed for, at det også virker på Covid-19 og på mennesker, men der er selvfølgelig en del ubekendte. 

Selvom vi står midt i en krisesituation, så skal de kliniske forsøg gennemføres før der kan gives tilladelse til brug af præparatet. Forskerne mener, at det tager tre til fire måneder før man har et entydigt svar om præparatet kan tages i brug på en bred skala.

Hvis de kliniske tests er positive, så kan præparatet tages i brug med det samme. Forskerne frygter heller ikke, at medicinen kan blive en brgrænset ressource, idet patentet på medicinen er udløbet og det derfor kan produceres i rigelige mængder. 

 

 

 

Anbefalet til dig