Danskerne har uddelt karaktere: Denne danske virksomhed scorer lavere end Temu

Af: Mie M.B

|

20/02/2025

En skandaleramt virksomhed scorer lavere karakter på tillidsbarometeret end Temu og Shein

Lige nu læser andre også

En ny undersøgelse afslører, hvilke virksomheder der har det bedste og dårligste omdømme blandt danskerne. Mens nogle virksomheder nyder stor tillid, er andre ramt af skandaler og dårlig omtale, hvilket tydeligt afspejles i rangeringen.

Det er derfor næppe nogen overraskelse, at Nordic Waste indtager sidstepladsen i undersøgelsen. Virksomheden, der gik konkurs i starten af 2024, blev for alvor berygtet efter det voldsomme jordskred på dens grund ved Ølst nær Randers. Skandalen har efterladt et dybt negativt aftryk, og Nordic Waste ender som den absolutte bundskraber på listen over virksomheder med dårligst omdømme. Det skriver Avisen.

Kinesiske onlineplatforme som Shein og Temu, der ofte kritiseres for deres forretningsmetoder og produktkvalitet, ligger lige over Nordic Waste i bunden af rangeringen. Shein scorer 2,35 ud af 5 mulige point, mens Temu får 2,37.

Novo Nordisk og Lego topper listen

I den modsatte ende af skalaen finder man virksomheder, der nyder stor tillid hos danskerne. Novo Nordisk tager førstepladsen med en imponerende score på 4,31, efterfulgt af Lego med 4,25. Grundfos og Rema 1000 deler tredjepladsen med en karakter på 4,01. Disse virksomheder vurderes særligt højt på områder som ansvarlighed, innovation og arbejdsforhold.

Hvordan er undersøgelsen lavet?

Reputation & Trust-undersøgelsen blev gennemført i juli 2024 og baserer sig på svar fra 3.788 danskere i alderen 15-65 år. Deltagerne blev først bedt om spontant at nævne to virksomheder med et godt og et dårligt omdømme. Derefter blev 30 udvalgte virksomheder vurderet på otte parametre, herunder ledelse, økonomi, innovation, kommunikation, produkter og ansvarlighed.

Anbefalet til dig