Nyheder24.dk
Forside Nyheder Danskerne strømmer til dette supermarked for billigere dagligvarer

Danskerne strømmer til dette supermarked for billigere dagligvarer

supermarked
Shutterstock

I denne tid gælder hver en krone

Lige nu læser andre

Priserne er steget markant de seneste år, og det kan mærkes i de danske hjem.

Hverdagsøkonomien er blevet strammere, og mange familier vender hver en krone for at få budgettet til at hænge sammen.

Tilbudsaviser bliver nærlæst, rabatter jagtet og indkøbene planlagt ned til mindste detalje.

Midt i den økonomiske virkelighed søger flere danskere mod grænsen, hvor lavere priser lokker.

Det kan nu aflæses sort på hvidt i regnskabet hos Fleggaard, der netop har leveret den højeste omsætning i virksomhedens historie.

Læs også

I jubilæumsåret nummer 100 lander omsætningen på 7,2 milliarder kroner.

Det er en stigning på 1,5 procent sammenlignet med året før. Rekorden bliver offentliggjort i en pressemeddelelse fra virksomheden.

“Vi står på skuldrene af 100 års godt købmandskab, og regnskabet for 2024/25 vidner om, at vi stadig står stærkt. På trods af globale udfordringer holdt vi kursen og skabte fortsat stabil indtjening i koncernen,” udtaler Jens Klavsen, administrerende koncerndirektør i Fleggaard Holding A/S, ifølge B.T.

Tilbud og nye indkøbsvaner

Ifølge virksomheden har året været præget af udfordringer, men flere kunder har fundet vej til butikkerne.

Et udvidet sortiment og målrettede kampagner har været med til at trække kunder til.

Læs også

Samtidig er brugen af click and collect steget.

Det vidner om, at danskerne ikke kun jagter de bedste priser, men også ønsker fleksibilitet og overblik, når der skal handles stort ind.

Grænsehandlen har længe været populær, men i en tid med højere fødevarepriser og generel økonomisk usikkerhed er incitamentet blevet endnu stærkere.

Optimisme trods modvind

Ledelsen ser positivt på fremtiden trods de globale udfordringer.

“Vi står stærkt efter 100 år, og vi er fortsat i bevægelse. Historien viser, at vi kan navigere sikkert gennem både med- og modvind, og vi går ind i vores næste århundrede med tro på fortsat vækst og nye muligheder,” siger Jens Klavsen.

Læs også

Mens mange danskere fortsat holder skarpt øje med prisskiltene, tyder tallene på, at turen over grænsen fortsat er en attraktiv vej til besparelser.

Ads by MGDK