Danskerne var helt vilde med store bededag: Nu er der nyt om den sløjfede helligdag

Mange husker stadig debatten, protesterne og de mange stærke holdninger.

Men noget har ændret sig.

Det, der engang fik tusindvis på gaden, fylder ikke længere på samme måde.

Opbakningen til at få store bededag tilbage som fridag er faldet markant. Hvor et klart flertal tidligere ønskede fridagen genindført, er billedet nu langt mere splittet. Det fortæller DR.

Fra massivt ja til tvivl

En måling fra 2024 viste, at hele 71 procent ønskede fridagen tilbage. I dag er tallet faldet til 48 procent. Samtidig siger 36 procent nej, mens en gruppe fortsat er i tvivl.

Det er en markant ændring på relativt kort tid og peger på, at sagen har mistet noget af sin styrke blandt vælgerne.

Afskaffelsen har haft en konkret effekt på lønsedlen. Fastansatte har fået en mindre lønstigning for at arbejde en ekstra dag.

Selv når spørgsmålet kobles direkte til økonomi, ændrer billedet sig kun lidt. En næsten lige stor del af danskerne ønsker stadig fridagen tilbage, selv hvis det betyder lavere løn.

Politisk modstand består

På Christiansborg er spørgsmålet stadig levende, men presset ser ud til at være aftaget. Flere partier har tidligere krævet fridagen genindført, og der er i princippet flertal for det.

Alligevel er det ikke noget, der fylder tungt i de aktuelle forhandlinger om en ny regering.

Meldingen fra Lars Løkke Rasmussen efterlader ikke meget tvivl om, hvor han står.

“Selvfølgelig vil jeg ikke have store bededag tilbage. Så havde vi jo ikke afskaffet den.”