Nyheder24.dk
Forside Nyheder Mange kan gå glip af fødevarechecken i næste uge: Må...

Mange kan gå glip af fødevarechecken i næste uge: Må vente til denne dato

mand holder indkøbskurv med 100-kroneseddel danske penge
FJZEA / Shutterstock.com

Flere risikerer at misse fødevarechecken

Ekstra penge er på vej ud til danskerne, men bag udbetalingerne gemmer der sig en voksende usikkerhed.

Allerede fra mandag begynder fødevarechecken at tikke ind på kontoen hos over to millioner borgere, men både eksperter og myndigheder advarer om risikoen for fejl.

Ordningen er politisk vedtaget for at give økonomisk håndsrækning til blandt andre pensionister, studerende og modtagere af offentlige ydelser.

Alligevel peger flere på, at systemet bag udbetalingerne langt fra er vandtæt.

Nu lyder advarslen

Kritikken kommer ikke kun udefra. Allerede tidligere har både ATP og Udbetaling Danmark gjort opmærksom på problemer med uklare regler og risiko for fejl i udbetalingerne.

Frederik Waage, professor i forfatnings og forvaltningsret ved Syddansk Universitet, vurderer, at politikerne har været bekendt med udfordringerne, da de vedtog ordningen.

“Embedsmænd fra de myndigheder, der skal forvalte reglerne, de har oplyst, at der var det her problem, og der nok er nogen penge, der ikke havner i de rigtige lommer,” siger han til B.T.

Problemet opstår, fordi udbetalingerne baserer sig på data fra forskellige myndigheder.

Hvis oplysningerne er forkerte eller forældede, kan pengene ende hos borgere, der ikke er berettiget.

Besværlig vej til at klage

Usikkerheden stopper ikke ved selve udbetalingen.

Borgere, der forventer at modtage pengene, men ikke ser noget på kontoen, må væbne sig med tålmodighed.

Det er først fra 1. juli, at det bliver muligt at klage, hvis fødevarechecken udebliver.

Dermed kan der gå op mod to måneder fra de første udbetalinger, før en eventuel fejl kan behandles.

Ifølge Frederik Waage er der tale om uprøvet praksis i dansk forvaltning:

“Man må konstatere, at det er ubetrådt land, når fødevarechecken skal udbetales. Digitaliseringsstyrelsen har ikke været vant til at pumpe penge ud på den måde før.”

Ads by MGDK