Dejlig start på ugen: Her er weekendens lotto-millonærer

06/3/23 13:44

Nicolai Haugsted

Foto: Danske Spil
Et par heldige vindere i Jylland har fået en skøn start på foråret

Man behøver ikke ramme alle syv rigtige tal i Lotto, får at kunne kalde sig “lotto-millionær”.

Det kan to heldige vindere i Jylland glædeligt bekræfte, skriver Via/Ritzau.

Skulle de syv tal på kuponen ikke matche de udtrukne numre, så er der fortsat mulighed for at vinde den store gevinst, takket være millionærgarantien som hver uge sætter en million kroner ind på to heldige spilleres kontoer.

Det første stop på millionær-rejsen finder man i Silkeborg Kommune, hvor en heldig borger havde spillet 10 rækker med Joker. Derudover ramte silkeborgenseren også fire rigtige. Sammenlagt resulterede det i en indkassering på 1.000.060 kroner.

En anden der kan smile over seks cifre på kontoen, befinder sig i Århus. Vedkommende havde spillet 20 rækker Lotto med Joker onsdag og lørdag, for sammenlagt 140 kroner - en god investering for et så højt beløb, skulle man mene.

Førstepræmien i Lotto blev ikke vundet, og dermed vokser næste uges beløb til hele 10.000.000 kroner.

Derudover var der heller ingen gevinst i Eurojackpot, så der er nu svimlende 158.000.000 i puljen til en heldig fremtidig vinder.

Lotto, vindertal 4. marts

5, 10, 16, 24, 29, 30, 36

Lotto, tillægstal 4. marts

7