Danske bilister bliver advaret om, at de skal være forsigtige, når de bevæger sig ud på de danske veje.
Lige nu læser andre
Hvis du skal ud at køre på de danske veje her til morgen, så er det en god idé at være forsigtig. Det gælder i det meste af landet, men nogle områder er hårdere ramt af det danske vintervejr end andre.
Det skyldes ikke blot, at der mange steder i landet er faldet mere sne, men også, at vinden har meldt sin ankomst i mange områder.
Det har ifølge DR medført, at snefygning og bunker af sne, der er blevet bragt ind fra åbne områder, er havnet på vejene. Det er selvsagt noget, der påvirker trafikken mange steder torsdag morgen.
DR skriver, at det i høj grad er østenvinden, der har fået fat i den løse sne. Derfor er de også særligt i områder i den østlige del af landet, at man skal være opmærksom på dette.
“Snefygning og bunker af sne, som vinden har bragt fra åbne områder, påvirker trafikken mange steder her til morgen,” skriver DR.
Læs også
“Det opleves især hvor østenvinden har fat i den løse sne, som i forvejen er faldet fra seneste snefald. Særligt Djursland, Østhimmerland og Vendsyssel er hårdt ramt.”
Det er også værd at nævne, at DMI har varslet snestorm og risiko for snestorm i den sydlige halvdel af landet og på Bornholm. Dette varsel gælder frem til fredag nat, mens det på Bornholm faktisk gælder helt frem til fredag formiddag.
Snevejret har allerede meldt sin ankomst i det sønderjyske og på Fyn, mens det først for alvor kommer til Sydsjælland, Lolland og Falster senere på dagen.