Den 1. november er det slut for PostNord: Gælder mere end 500.000 blindeforsendelser

Nyheder
Foto: Shutterstock
Inden længe er det slut.

Lige nu læser andre også

PostNord er en af de største aktører inden for post- og logistikløsninger i Norden.

De har i mange år været en central del af den daglige distribution af blindeforsendelser og breve i Danmark og Sverige, men snart får de en anelse færre blindeforsendelser at distribuere.

Sagen er den, at Transportministeriet har nu gennemført det første post-udbud i forlængelse af den nye model for postområdet, der blev aftalt i juni 2023.

Transportministeriet har på den baggrund indgået kontrakt om håndtering af blindeforsendelser i Danmark med Dansk Avis Omdeling A/S (DAO), der afgav det mest fordelagtige tilbud.

Det oplyser ministeriet selv i en netop udsendt pressemeddelelse.

DAO vil overtage håndteringen af blindeforsendelser fra den 1. november 2024.

"Jeg glæder mig over, at vi nu har gennemført det første postudbud, hvilket afløser den tidligere direkte udpegning af Post Danmark. Det er min pligt, at skattekronerne forvaltes bedst muligt, hvorfor vi fremadrettet lader markedsaktørerne konkurrere om opgaverne på lige vilkår," udtaler Thomas Danielsen, der er transportminister.

Faktaboks

  • Danmark er forpligtet af Postkonventionen til at sikre, at der kan sendes og modtages blindeforsendelser

  • Omdelingen af blindeforsendelser har tidligere været varetaget af Post Danmark som en del af befordringspligten

  • Blindeforsendelser kan gratis sendes af blinde, institutioner og organisationer for blinde, når der ikke er et kommercielt forhold mellem modtager og afsender.

  • Der sendes mellem 500.000 og 600.000 blindeforsendelser i Danmark om året, hvoraf den statslige institution Nota er den største afsender med op mod 500.000 årlige forsendelser

Det hænder indimellem, at svindlere forsøger at udnytte de store fragtfirmaers navn til at snyde uskyldige danskere.

Det kan du læse meget mere om i artiklen herunder.

Anbefalet til dig