'Den sorte svane'-advokat tiltalt i alvorlig sag om hvidvask

Af: Lucas Andreas

|

30/09/2024

Nyheder
Foto: TV 2
Foto: TV 2
Hun tiltales for alvorlige hvidvask-anklager.

Lige nu læser andre også

Fra dag til anden blev Lise Roulund til landskendt ansigt.

Det skete gennem hendes indblanding i den opsigtsvækkende dokumentarserie 'Den sorte svane', hvor skjulte kameraer dokumenterede kontroversielle handlinger, herunder hendes samarbejde med den dømte rocker Fasar Abrar Raja.

Nu står hun tiltalt for omfattende hvidvask af mange millioner kroner.

Det skriver Ekstra Bladet.

Efter længere tids efterforskning fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er hun blevet sigtet for at have håndteret 33,3 millioner kroner gennem sin advokatvirksomhed uden at undersøge pengenes oprindelse.

Hidtil har hun været beskyttet af navneforbud, men dette blev for nylig ophævet af Østre Landsret, hvilket gør det muligt at offentliggøre detaljer i sagen.

Centralt i anklagen er, at Lise Roulund angiveligt lod rockeren Fasar Abrar Raja. bruge sin klientkonto som en slags driftskonto.

Ud over hvidvask er hun også tiltalt for at have udleveret ulovligt bevismateriale til Raja, herunder en fil med over 1000 siders dokumenter fra hans straffesag, som omhandlede vidner, han betragtede som forrædere.

NSK’s anklager Konrad Joe Frank udtalte i forbindelse med sagen, at advokatens brug af klientkonti for kunder i hvidvasksager har været en afgørende faktor i at sløre pengenes oprindelse og gøre dem tilsyneladende lovlige.

Ifølge NSK har Roulund faciliteret ulovlige transaktioner for sine klienter og dermed misbrugt sin betroede stilling som advokat.

Ud over en potentiel dom for hvidvask ønsker NSK, at Roulund frakendes retten til at praktisere som advokat. Selvom hun allerede har lukket sit advokatfirma, fastholder hun sin uskyld gennem sin forsvarsadvokat, Anders Riisager.

Anbefalet til dig