Nyheder24.dk
Forside Nyheder Kendt fra verdensberømt serie: Skuespiller død som 34-årig

Kendt fra verdensberømt serie: Skuespiller død som 34-årig

Kiste, coffin, død, dead, rip, hvil i fred
Shutterstock

Kendt skuespiller død alt for tidligt

Nogle tv-roller bliver så store, at skuespilleren bag for altid bliver forbundet med karakteren.

Det gælder i høj grad for den amerikanske skuespiller RJ Mitte, der som helt ung fik sit store gennembrud i den verdensberømte serie “Breaking Bad”.

Her spillede han Walter White Jr., sønnen til seriens hovedperson Walter White.

Nu er der kommet en tragisk melding fra USA.

RJ Mitte er død blot 34 år gammel.

Hans repræsentant har bekræftet dødsfaldet over for flere amerikanske medier, heriblandt Variety.

Blev kendt verden over

RJ Mitte medvirkede i alle fem sæsoner af “Breaking Bad” og kunne ses i 56 af seriens afsnit.

Hans karakter havde cerebral parese, hvilket Mitte også selv levede med.

Rollen blev derfor også en platform for skuespillerens senere arbejde med at skabe større synlighed for mennesker med handicap i film- og tv-branchen.

“Det er med dyb sorg, at vi deler den tragiske bortgang af den elskede skuespiller, filantrop og passionerede fortaler for handicappedes rettigheder, RJ Mitte,” lyder det i en udtalelse fra hans repræsentant.

Ved siden af skuespillet var han blandt andet ambassadør for United Cerebral Palsy og Shriners Children’s og stod desuden bag sin egen velgørende fond.

Dødsårsagen er bekræftet

Amerikanske medier oplyste først, at dødsårsagen endnu ikke var officielt fastslået.

Senere har Mittes repræsentant over for People bekræftet, at skuespilleren døde ved selvmord.

Politiet har samtidig oplyst, at efterforskningen af dødsfaldet fortsat er i gang.

Mitte var blevet forlovet med sin mangeårige kæreste Kennedy Suarez, som han havde dannet par med siden 2018.

Kort før sin død var han fortsat aktiv som skuespiller og medvirkede blandt andet i podcasts i forbindelse med promoveringen af nye projekter.

RJ Mitte blev 34 år.

Har du selvmordstanker eller befinder dig i en alvorlig livskrise, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201.

Ads by MGDK