Dennis Knudsen accepterer dom: “Jeg er røvtræt af det, og nu skal det næste halve år bare overstås.”

Af: Amalie L.

|

24/07/2024

Nyheder
Genrefoto: Presse-fotos.dk
Genrefoto: Presse-fotos.dk
Den kendte frisør er træt af sin dom.

Lige nu læser andre også

Dommen faldt ved Retten i Næstved og stammer fra en hændelse i 2022, hvilket har fået både Dennis og hans advokat, Mette Grith Stage, til at reagere med frustration.

Kendisfrisøren Dennis Knudsen fik nemlig i sidste uge fik frakendt sit kørekort i yderligere seks måneder.

Det skriver HER&NU.

Det er nemlig ikke første gang, han får frakendt sit kørekort. Sidste år blev Dennis Knudsen idømt en dom ved Retten i Aarhus, der også resulterede i en frakendelse af kørekortet. 

Dengang var han optimistisk og så frem til at kunne sætte sig bag rattet igen den 23. august 2024. Men med den nye dom bliver han nu nødt til at vente helt til den 23. februar 2025, før han må sætte sig bag rattet.

Dennis Knudsens advokat, Mette Grith Stage, udtrykker, at hele sagsforløbet er blevet håndteret klodset af anklagemyndigheden. Ifølge Mette Grith Stage kunne sagen fra 2022 nemt være behandlet sammen med den anden dom i retten i Aarhus sidste år, da Dennis allerede havde erkendt forholdet.

“Dennis har besluttet at acceptere den her dom. Han er selvfølgelig super træt af forløbet,” fortæller hun.

Hun kritiserer derfor anklagemyndigheden for ikke at have informeret om den gamle sag, hvilket har skabt unødig forvirring og forsinkelser.

“Dennis troede jo, at den her sag var ude af verden for lang tid siden,” siger hun.

Dennis Knudsen er også meget ærgerlig over hele situationen.

“Jeg er røvtræt af det, og nu skal det næste halve år bare overstås,” lyder det fra ham.

Anbefalet til dig