Dette land slår trist rekord: Højeste ledighed i 10 år

Af: Liva H.

|

26/04/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Arbejdsmarkedsanalytiker påpeger: På trods af at arbejdsmarkedet forblev stabilt sidste år, vil konsekvenserne af den økonomiske krise kunne mærkes i år.

Lige nu læser andre også

Arbejdsmarkedsanalytiker påpeger, at selvom arbejdsmarkedet forblev stabilt sidste år på trods af en mild recession, så vil konsekvenserne af den økonomiske krise kunne mærkes i år.

Derfor vil ét særligt land slå sin egen triste rekord, nemlig højeste ledighed i 10 år.

Det skriver B.T

Ifølge en ny rapport fra Det Tyske Økonomiske Institut (IW) i Köln forventes ledigheden i Tyskland at nå op på 2,8 millioner mennesker i løbet af 2024, hvilket er det højeste niveau siden 2015 og svarer til en ledighedsprocent på seks.

Dét tal står i skarp kontrast til Danmarks ledighed på 2,9 procent, hvilket i marts måned udgjorde i alt 86.429 personer.

Selvom den tyske arbejdsløshed ser ud til at stige, er den nuværende situation stadig bedre end i 2005, hvor 4,9 millioner var uden job, og Tyskland blev kaldt "Europas syge mand" på grund af landets økonomiske vanskeligheder.

Arbejdsmarkedsanalytiker Holger Schäfer fra IW kommenterer, at arbejdsmarkedet i Tyskland sidste år viste stabilitet trods en mild recession, men at man i år tydeligere vil kunne mærke de økonomiske krisetiders konsekvenser. Schäfer tilføjer, at der ikke er udsigt til bedring dette år, idet antallet af ledige stillinger i marts faldt til det laveste i fem år.

Prognoser fra andre førende økonomiske institutter i Tyskland forudser en ledighed på 5,8 procent i år og 5,5 procent i 2025, hvilket vil svare til cirka 2,7 millioner arbejdsløse. Selvom Tysklands bruttonationalprodukt faldt med 0,3 procent i 2023, faldt ledigheden med 340.000 personer, svarende til omkring 0,7 procent.

Sidste års fald i arbejdsløshed tilskrives, ifølge rapporten, en strategi, hvor virksomhederne har ansat eller fastholdt specialiseret arbejdskraft, selv uden akut behov, af frygt for fremtidige mangler.

Den tilgang kan dog kun opretholdes i en begrænset tidsperiode, da en vedvarende svag økonomisk udvikling vil tvinge arbejdsmarkedet til at tilpasse sig, og dermed underminere virksomhedernes konkurrenceevne, afslutter Schäfer.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.

Anbefalet til dig