I fredags opdaterede registeringen sit økonomiske råderum. Det betyder at der nu er 11,25 milliarder kr. ekstra, der ikke er disponeret.
Spørger man Dansk Industri (DI), Lars Sandahl, skal pengene ikke gå til offentligt forbrug, men i stedet til noget helt andet.
Det skriver DI i en pressemeddelelse
Pengene skal tilbage til danskerne
"De penge skal tilbage til danskerne og investeres i vores fælles fremtid, som skal være både klogere og grønnere. Det er danske virksomheder og deres medarbejdere – både danske og internationale – der har knoklet og ydet en indsats for samfundet, som har skaffet de penge, og det er på høje tid, at de ser nogle af dem igen," siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.
Han frygter nemlig, at politikerne af vane vil ende med at bruge pengene på offentlig administration, så vi i stedet for at aflaste et allerede belastet system bliver mere afhængige af og bundet til det.
Det skyldes, at det tidligere har været sådan, at for hver 10 kroner regeringen har brugt, er 8 kroner gået til offentligt forbrug.
Ifølge DI bør man i stedet bruge pengene til at gøre Danmark grønnere, investere i fremtiden og ikke mindst give tilbage til medarbejderne ved at sænke skatten og afskaffe visse forbrugsafgifter. Det ville blive set som en anerkendelse af de medarbejdere, som har knoklet og bidraget til velfærdssamfundet.
De yderligere grønne investeringer skal medvirke til, at vi som samfund har mulighed for at gribe nye teknologiske muligheder og blive sundere, rigere og mere effektive.