DMI advarer: Nu skal du til at passe på

Nyheder
Foto: Shutterstock.
Nu går der ikke længe, før man bør begynde at tage sig i agt.

Lige nu læser andre også

DMI melder om tocifrede varmegrader og solskin til danskerne i de kommende dage. Mange synes sikkert at det er dejligt, at der man nu kan se frem til lidt mere forårsvejr.

Forårsvejret med sol, lune temperaturer og blå himmel indbyder efter en lang og grå vinter til, at man trækker ud i haven eller naturen. Men det betyder også, at vi nu skal til at passe lidt mere på - for nu bliver solens stråler nemlig snart skarpe.

Nu  begynder UV-indekset så småt snart at liste sig over 3 - og så er det, at vi bør passe ekstra godt på.

Især efter en lang og grå vinter uden sol på huden, er det nemlig ekstra vigtigt at vi passer på os selv.

Selvom temperaturen endnu ikke er så høj, at det indbyder til direkte solbadning - så kan man sagtens sidde i en lækrog og nyde dens stråler. Men på trods af, at temperaturen fortsat ikke er høj - så har solen dog alligevel så stor gennemslagskraft, at det ikke altid er lige sundt at opholde sig direkte i den. Slet ikke uden solbeskyttelse.

UV-indekset fortæller os hvor skarpe solens stråler er for vores hud - og om det kan være sundhedsskadeligt for os, at opholde os i solen uden solbeskyttelse. 

Husk at det kan bide

I Danmark når UV-indekset naturligvis de største værdier om sommeren, men i det rette vejr, bør vi allerede nu tænke på at passe på. 

Og ifølge DMI's vagthavende meteorolog Mette Tilgaard Zhang "tegn i sol og måne" til, at vi allerede nu skal begynde at finde solcremen frem.

”Det kølige omskiftelige vejr med hidsige forårsbyger er på retur, og det ser ud til, at der kommer mere sol især på fredag. Det er der nok mange, som vil ud og nyde, man skal dog huske, at selv forårssolen kan bide - med en skyfri himmel vil UV-indekset nemlig nærme sig 3," lyder det fra hende.

UV-indekset indikerer hvornår man skal være opmærksom på, hvor længe man opholder sig i solen.

Skalaen for UV-indekset er udarbejdet sådan, at det højest kan blive omkring 18 ved Ækvator-egnene - måske endda helt op til 22 hvis man opholder sig i bjergene. 

Dog kan det slet ikke blive så højt i Danmark, hvor det højest kan blive 7 midt på dagen i sommerperioden, og mindre end 1 i vinterperioden.

Herunder kan du se skalaen over UV-indekset, samt hvornår det er nødvendigt med beskyttelse.

Foto: DMI

Hos DMI kan man finde sit lokale UV-indeks her.

 

Anbefalet til dig