Bobslæder og vejsalt er eftertragtede varer i disse dage, mange steder i Danmark er der kommet store mængder sne - flere steder så store mængder, at det har skabt en del problemer.
Snevejret som har været kombineret med blæst har været en uskøn cocktail for bilister på de danske veje, og flere steder advarer politikredse og meget glatte veje. Samtidig har flere politikredse også i de seneste dage advaret om at droppe alt unødvendig udkørsel.
Derudover er der kommet is og sne på søerne rundt omkring i landet, hvilket også har skabt problemer, da flere personer er kommet galt afsted og er røget gennem isen.
Kort sagt - vinteren er virkelig kommet til Danmark.
Ligger som perler på en snor
De fleste af os husker sikkert også, at vi i november og december havde mest gråt og vådt hver, hvor flere sukkede længselsfuldt efter et hvidt landskab med sne. Mange havde sikkert også opgivet håbet om, at få luftet bobslæden i år - men nu er der altså rig mulighed for det.
Men hvordan kan det være, at sneen pludselig har ramt Danmark i så store mængder? Det svarer DMI nu på.
Mellem et lavtryk over Polen og et højtryk over Mellemskandinavien, strømmer en meget kold luft ned over Danmark og havet omkring os fra nordøst. Især over Østersøen dannes der snebyger, der ligger som perler på en snor og rammer Bornholm.
Lavtrykket vil fra sent onsdag og i løbet af torsdag fjerne sig mod øst. Det er den langsomme bevægelse af lavtrykket, der giver en usædvanlig langvarig periode med blæst og snebyger.
Mellem et lavtryk over Polen og et højtryk over Mellemskandinavien strømmer meget kold luft ned over Danmark og havet omkring os fra
Men sikkert til manges lettelse ventes snebygerne dog ikke, at være kraftige nok for at opnå kriteriet for snestorm, som er snefald på mere end 10 cm på 6 timer og middelvind over 10 m/s.
De seneste dage har der været både kategori 1 og kategori 2 varsel fra DMI - også i dag har DMI udsendt en kategori 2 varsel. Varslet gælder Bornholm, som nu for tredje dag i træk skal være opmærksom på farligt vejr. Der forventes nemlig stedvis snefygning på Bornholm.