DMI lover godt weekendvejr: Efterårets vejrskifte lurer lige rundt om hjørnet

Af: Liva H.

|

06/09/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er med nyde det!

Lige nu læser andre også

De seneste dage har budt på usædvanligt sommerlige temperaturer, selvom kalenderen siger efterår. Det varme og solrige vejr har været en kærkommen overraskelse, som mange danskere har længtes efter. Men det store spørgsmål er nu: Hvor længe varer det ved?

Selv DMI kan ikke forudsige hele efterårets vejr med sikkerhed, og hvad vejrguderne har i vente, men de kan i hvert fald fortælle, hvordan fredag og weekenden ser ud.

Fredag byder på en tør og behagelig dag med lune temperaturer og masser af sol. Der vil dog være perioder med let sløret solskin. Temperaturen stiger til mellem 22 og 27 grader, men lidt køligere langs de østvendte kyster og man vil kunne forvente let til frisk vind fra øst og nordøst.

Om aftenen fortsætter det tørre og solrige vejr, og natten byder på klare himmelstrøg og behagelige temperaturer mellem 15 og 20 grader med Vind der forbliver let til jævn fra øst.

Lørdag tegner til at blive endnu en dejlig dag med tørt og solrigt vejr. Der kan være enkelte perioder med 'sløret sol', men temperaturen vil være lun: mellem 20 og 25 grader, og nogle steder (lokalt red.) kan opleve helt op til 27-29 grader. Natten til søndag bliver tørt og let skyet til overskyet, med temperaturer mellem 14 og 19 grader, mens vinden vil være svag til jævn fra øst.

Søndag fortsætter med overvejende tørt vejr og en del sol, selvom solen kan være sløret i perioder. Sidst på eftermiddagen vil Jylland opleve mere skyet vejr. Temperaturen vil fortsat ligge mellem 20 og 25 grader, med enkelte steder op til 27-29 grader. Om aftenen kan Jyderne forvente lidt regn- men det er de efterhånden vant til, mens resten af landet stadig vil nyde tørt vejr og sol. Natten bliver mere skyet, især i Jylland og på Fyn, hvor der kan komme regn. Temperaturen vil falde til mellem 15 og 20 grader og vinden være svag til jævn fra øst, med perioder af frisk vind omkring kysterne.

Anbefalet til dig