DMI melder om stort vejrskifte: Så mange dage i træk kommer det til at regne

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den kommende uge ser ikke ligefrem sommerlig ud.

Lige nu læser andre også

Efter en periode med varme og regional hedebølge står vi overfor et markant vejrskifte.

En kraftig front er gået i land fra sydvest, og på dens vej mod nordøst går den næsten i stå og ser ud til at blive liggende frem til onsdag.

Det medfører store mængder nedbør over store dele af landet, skriver DMI.

I første omgang er der udsendt en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud, som gælder frem til i eftermiddag, hvorefter det afløses af et kategori 2-varsel, som gælder frem til tirsdag aften.

Frem til tirsdag aften kan der falde mellem 40 og 80 mm, og nogle prognoser har risiko for, at der kan komme over 100 mm lokalt.

Med fronten falder temperaturen også markant med dagtemperaturer omkring 20 grader.  

Det er ikke helt til at sige, hvor de største nedbørsmængder rammer endnu, da nedbøren vil falde ujævnt fordelt.

Det er dog sikkert, at der komme til at falde en betydelig mængde regn, og nogle vil opleve at få 1-1,5 måneds juli-regn de kommende døgn.

Normalt falder der i gennemsnit 65,8 mm på landsplan i juli måned.

Risiko for lokale oversvømmelser

Der har den seneste uge lokalt faldet store mængder nedbør, og derfor står vandstanden i nogle af vandløbene højere end normalt.

I løbet af de kommende døgn forventer DMI, at der nogle steder vil falde mere end 50 mm, og at der er risiko for mere end 80 mm lokalt.

Der vil derfor være risiko for lokale oversvømmelser i lavtliggende områder og langs vandløb og søer.

Derudover er det værd at nævne, at DMI melder om regn hver dag frem til lørdag. Med andre ord kan du roligt begynde at tage paraplyen under armen igen, når du bevæger dig uden for.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Derfor lagde Mette Frederiksen alkoholen på hylden Statsministeren drikker sig ikke længere beruset, og har faktisk ikke gjort det i mange år.

Anbefalet til dig