DMI melder ud: I slutningen af maj måned sker det

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er god grund til at glæde sig.

Lige nu læser andre også

Det er blevet lørdag, og i dag ligger en svag front, som om formiddagen kan give lidt spredt regn, sig over landet. Om eftermiddagen bliver det primært tørt, og i den sydlige del af landet kan der komme lidt eller nogen sol.

Søndag bevæger en ny og lidt kraftigere front med regn og byger sig op over landet fra sydvest, men der kan også komme perioder med lidt sol. Vinden bliver svag til jævn omkring øst.

Temperaturerne tager et nøk ned i forhold til den forgangne uge. Højeste dagtemperaturer både lørdag og søndag op til mellem 13 og 18 grader.

Men der er mere endnu, skriver DMI.

Man skal nemlig ikke skrue forventningerne alt for højt op til vejret i den kommende uge.

Selvom vi lige har haft fremragende vejr flere dage i træk, så ser det ud til, at man skal kigge langt ud i horisonten for at finde noget lignende. Den kommende uge byder på køligere og mere ustadigt vejr, mens regn også vil ramme landet flere dage.

Dog bringer DMI's prognoser ikke kun dårligt nyt.

22 grader og sol

Når vi rammer slutningen af maj måned, bliver det sjovt at opholde sig udendørs. Prognoser tyder på, at et højtryk kan bygge sig op over Norden og Nordøsteuropa, hvilket ville medføre flere tørre og solrige dage.

Derudover ser det ud til, at temperaturen vil snige sig op omkring 22 grader, hvorfor der er god grund til at glæde sig. Nattetemperaturerne vil sandsynligvis befinde sig mellem 5 og 12 grader, og nedbørsmængderne forventes at ligge omkring det normale.

Om DMI's glædelige melding bliver en realitet, må tiden vise.

Anbefalet til dig